Oatman, Kingman og Grand Canyon Skywalk

Traditionen tro har min veninde Celina og jeg, også i år, været på en lille dagsudflugt fra Las Vegas. Denne gang gik turen gennem tre stater, Nevada, Californien og Arizona. Som altid er rollefordelingen, at jeg planlægger ruten, og Celina kører bilen.
Køretiden for turen er beregnet til lidt over 7 timer, og så har vi afsat et par timer til de forskellige stops.

Las Vegas skiltet

Vi henter vores udlejningsbil på Bellagio hotel, hvor vi bor. Vi har aftenen inden bestilt bilen online hos Avis, og kl. 7 om morgenen står vi klar ved kontoret for at hente nøglerne. Vi har en lang dag foran os, så vi vil gerne tidlig afsted. Vi har pakket flere liter vand med i tasken, og er forberedt på at dagens temperatur vil ramme 40-42 grader.
Vi har ikke kørt mere end 5 minutter syd af Las Vegas Boulevard, før vi når vores første stop, – Las Vegas skiltet. På trods af, at det er Celinas sjette år i Las Vegas, har hun endnu ikke været forbi det berømte skilt, så nu skal det være. Vi er ikke de eneste morgenfriske i Las Vegas denne morgen. Da vi ankommer lidt over 7, står der allerede 15-20 mennesker i kø foran skiltet. Men det går hurtigt, og efter 5 minutter får vi taget vores billeder. En mand har taget opstilling, og tjener penge på at tage billeder af folk med deres eget kamera. Han virker meget officiel, som han står der og dirigerer køen, men stedet er frit for alle, og alle kan komme, og fotografere som de vil. Siden jeg besøgte skiltet sidst, er der fornuftigt nok blevet lavet en parkeringsplads, så man ikke længere behøver at krydse en vej til fods.

Læs mere om Las Vegas skiltet her.

Seven Magic Mountains

Vi fortsætter vores tur syd af Las Vegas Boulevard, og efter 20 minutters kørsel ser vi på vores venstre side et farvestrålende syn midt i ørkenlandskabet. Det er kunstinstallationen Seven Magic Mountains. Der er igen ikke mere end 15-20 mennesker, så det giver os god mulighed for at få taget nogen gode billeder. Varmen er endnu på et udholdeligt niveau. Landskabet og de farvestrålende sten er et virkeligt imponerende syn. Vi bruger en lille halv time på at gå rundt mellem stenene og tage indtrykket ind, inden vi begiver os videre.

Læs mere om Seven Magic Mountains her.

Nipton

Der er ikke meget trafik på vores rute. Det meste af tiden er vi alene på vejene. Vi snakker, og betragter nysgerrigt ørkenlandskabet, som vi kører forbi. Vi krydser statsgrænsen, og bliver mødt af et ’Welcome to California’ skilt. Vi har kørt i cirka 40 minutter siden vores sidste stop, da vi kommer til en lille by. Vi er nysgerrige, og bliver enige om at gøre et kort stop. Et lille sandwichskilt byder velkommen til byen Nipton.

Den eneste anden person vi ser, er en dame ved hotellet. Vi går hen til hende. Hun er sådan en type man kun ser i film, med dårlige tænder, et mistroisk blik og ærmerne revet af t-shirten. Men hun er flink, og hun fortæller os om hotellet, hvor hun arbejder.
Nipton har omkring 15-20 beboere. Byen blev grundlagt i 1905 i forbindelse med, at jernbanen blev anlagt. Nipton blev et samlingssted, der servicerede de omkringboende minearbejdere.

Efter i mange år at have ligget lidt død, fik byen et tiltrængt økonomisk indspark, da den i 1991 blev godkendt som sælger af California State Lottery. Da Nevada ikke har et State Lottery, kører mange Nevada-beboere over grænsen til Californien for at købe lottokuponer. I flere år var Nipton den bedst sælgende lottoforhandler i hele Californien.

Nipton ligger virkelig afsides, og der er ikke meget at begive sig til. Men hvis man vil væk fra alt larm og stress lokker en overnatning i ørkenen måske. Det er muligt at overnatte på byens hotel, men der er også hytter og tipier, hvis man hellere vil prøve alternative overnatningsforme. De udlejes via Airbnb her.

Vi takker damen for snakken, og fortsætter mod vores næste stop.

Oatman

Vi krydser endnu en statsgrænse, og kører nu ind i Arizona. En stor del af turen foregår langs den historiske Route 66. Da vi når Oatman, finder vi en parkeringsplads langs hovedgaden, og lige idet vi parkerer, hører vi et kæmpe bang. Forskrækkede kigger vi os rundt, og det viser sig nu, at vi er havnet midt i byens cowboyshow. Vi træder forundret ud af bilen og ser cowboyshowet. Temperaturen er lidt over 40 grader nu. Byen har tre daglige cowboyshows, der varer omkring 5 minutter hver. Pengene, der efterfølgende samles ind, går til et nærliggende børnehospital.

Oatman er en gammel mine by, og var på et tidspunkt det sted i det vestlige USA, hvor der blev udvundet mest guld. Siden blev byen forladt, og i dag er der omkring 100-150 beboere. Byen består ikke af meget mere end den lille hovedgade, men vi har aldrig set noget lignende. Vi kan næsten ikke tro at denne by er virkelig, og ikke bare er en kulisse i et sommerland. Oatman er en vaskeægte westernby, og ikke nok med det, så går der også vilde æsler rundt i hele byen. Når man vil ind på byens hotel, eller ind i kiosken, må man venligt, men bestemt lige skubbe lidt til et æsel, der ellers står og spærrer indgangen.

Vi går ind på byens hotel, hvor vi bestiller lidt mad i restauranten. En mand underholder med live musik, og hver eneste cm af restaurantens loft og vægge er dækket med 1-dollar sedler. Oprindeligt startede 1 dollar-traditionen, da minearbejderne efterlod lidt penge med deres navn på, som sikkerhed for de havde penge til alkohol, hvis de nu fik brugt alle deres penge inden næste løn. Nu viderefører turisterne traditionen, og efterlader dollarsedler med en hilsen på.

Læs mere om The Dollar Bill Bar her.

Da vi kommer ud på gaden igen, køber vi lidt æselmad, og håndfodrer æslerne. Vi har det rigtig sjovt og ender med at bruge 2,5 time i byen. Det er to timer længere end vi havde regnet med, men vi bliver bare nødt til at få det hele med i denne unikke og meget underlige by.

Kingman

Fra Oatman fortsætter vi vores tur ud af Route 66. Vi kommer til byen Kingman, hvor vi skal besøge et Route 66 museum, der ligger i byens gamle elværk. Museet handler mest om tiden inden etableringen af Route 66, og vi går hurtigt igennem det. Bagefter krydser vi vejen, og går ind på Mr D’z diner. Mr D’z diner er en af de oprindelige Route 66 diners, og den er præcis som man forestiller sig, med skakternet gulv og en jukeboks i hjørnet. Selvom vi føler os langt væk hjemmefra, så bliver vi påmindet om at vi ikke er de eneste danskere, der har valgt at lægge vejen forbi Kingman. Tre borde fra os sidder et ungt par og taler dansk.
Vi får en toast og en is, inden vi kører videre mod dagens sidste stop.

Læs mere om Route 66 museer her.

Grand Canyon Skywalk

Vi ankommer til Grand Canyon Skywalk sent på dagen. Vi går ind i en stor souvenirbutik og køber vores billetter. De er bestemt ikke billige. $50 per person, bare for en shuttlebus, der tager os ud til skywalk’en. Det koster yderligere $25, hvis vi også vil ud på glasbroen. På grund af det sene tidspunkt er der heldigvis ikke særlig mange mennesker, da vi kommer. Vi taler med en af dem, der arbejder der, som fortæller os, at der nemt kan være flere timers kø! Glasbroen er ikke særlig stor, og man må ikke tage billeder derude fra. I stedet har de en fotograf, der tager et billede af en, som man så kan købe bagefter. Det hele virker mest af alt som en gigantisk pengemaskine, og alt i alt er det ikke en særlig god oplevelse.

Det bedste er faktisk udsigtspunktet ved siden af Skywalk’en. Her er fantastisk smukt, og vi får taget nogle rigtig fine billeder. Vi får også set med egne øjne, hvorfor der hvert år falder 2-3 personer ned i Grand Canyon. Folk er frygtløse, og stiller sig helt ud til kanten for at få det bedste billede.

Som en bonus så vi også en flok antiloper, der skulle være det hurtigste landdyr i Nordamerika.

For os var Grand Canyon Skywalk bestemt ikke pengene værd. Vores andre Grand Canyon oplevelser på South Rim, og nede i kløften har været langt bedre.

Læs mere om Grand Canyon Skywalk her.

Vi sætter nu kursen hjemad, fast besluttede på ikke at lade sidste stop lægge en dæmper på vores ellers fantastiske dag. Turen hjem tager os forbi Hoover Dam, men det er nu så mørkt, at vi intet kan se.
Det har været super hyggeligt og sjovt, og turen har været en kæmpe oplevelse. Vi har set og oplevet rigtig meget, og er helt mættet af oplevelser, da vi er tilbage i Las Vegas 14 timer senere.

Nu kan planlægningen af næste års udflugt begynde. 😉

Husk du får OplevUSA.dk’s Las Vegas guide i gave, når du tilmelder dig nyhedsbrevet her på OplevUSA.dk.
Tilmeld dig her, og få guiden i din indbakke med det samme.