AttraktionerGrand Canyon National Park

Grand Canyon Skywalk

Svæv over kløften

Lidt uden for Grand Canyon National Park i et indiansk reservat, åbnede Grand Canyon Skywalk i 2007. Her svæver en smal gangbro med glasbund 1453 meter over kløften. Fra broen har man udsigt over Eagle Point og ikke mindst Colorado River hvis man kigger ned. På Skywalk får man en helt unik mulighed for at opleve kløften fra et fugleperspektiv.

Ejes af indianerne

Grand Canyon Skywalk, der har omkring 400.000 besøgende om året, ejes og drives af den indianske Hualapai stamme. Lige siden det blev besluttet at bygge broen, har den været genstand for meget debat. Nogle mente, at de rige forretningsmænd, der stod bag ideen, forsøgte at udnytte Hualapai indianerne, mens andre er skuffede over at Hualapai indianerne udnytter den hellige natur, de er fortaler for at bevare. Der er meget for og imod, men de kommercielle aktiviteter har i hvert fald været en kærkommen mulighed for den 2000 personers store indianerstamme, som tidligere led af en arbejdsløshed på over 50%.

grand canyon glasbro

Besøg Skywalk’en

Det er ikke tilladt at medbringe kamera eller telefon på gangbroen. Til gengæld kan du efterfølgende købe et billede af dig selv på broen taget af en af de ansatte.

Man har omkring 15-20 minutter på broen.
Når man kommer ind igen, har man mulighed for at se en kort film om tilblivelsen af Skywalk.

Det er kun muligt at besøge Grand Canyon Skywalk ved køb af en pakketur. For $83 får man eksempelvis adgang til Skywalk og en hop-on-hop-off bus, men der er også mange andre typer pakker.
Grand Canyon Skywalk ligger 2,5 times kørsel fra Las Vegas.

https://www.grandcanyonwest.com/tickets.htm

Grand Canyon Skywalk
Peach Springs, Arizona 86434

 

Læs også om min tur til Grand Canyon Skywalk her.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close