Om OplevUSA.dk

oplev usa brittaVelkommen til!

Mit navn er Britta, og det er mig der står bag OplevUSA.dk.

Jeg har lavet OplevUSA.dk, fordi jeg elsker at rejse i USA, og gerne vil dele mine erfaringer og være med til at inspirere andre, der planlægger deres rejse. Jeg er meget fascineret af USA’s historie og landets store forskelligheder. Mit mål er at besøge alle 50 stater, men jeg har stadig lang vej igen.

Oplev USA

Gennem de sidste 10 år har jeg rejst en del i USA. Jeg har boet 2 måneder i NYC, besøgt Smithsonian museer i DC, spillet black jack i Atlantic City, kørt hestevogn amish-style i Lancaster, set alligatorer i Everglades og festet i Miami Beach. Jeg har kørt med Amtrak fra Chicago over Memphis og til New Orleans. Jeg har besøgt Harley Davidson Museum i Milwaukee, riverrafted i Montana, set bjørne i Yellowstone, overnattet i Solvang, været på øhop i Hawaii, ledt efter aliens i Area 51, gået rundt i fangernes fodspor på Alcatraz, set et par ghost towns i Death Valley og nydt udsigten fra Hearst Castle. Ikke at forglemme de 16 gange jeg har holdt ferie i Las Vegas.
– Kort sagt, jeg elsker at rejse i USA, og jeg elsker at hjælpe andre med at planlægge deres USA rejser.

På mine roadtrips i USA har jeg fundet ud af, at det er godt at have nogle mål at køre efter, selvom det oftest er turen derhen og ikke selve destinationen, der giver de største oplevelser. Jeg kan godt lide nogle lidt anderledes destinationer, og flere af dem vil du kunne læse om her på OplevUSA.dk

Rundt omkring på siden er der links til hoteller, biludlejning og udflugter. Flere af dem er affiliate links. Det vil sige, at jeg får en lille provision, hvis du booker gennem disse links. Indtjeningen herfra er med til at betale udgifterne for at drive siden.

Jeg håber du kan finde inspiration på OplevUSA.dk til din rejse.
Du er velkommen til at skrive en kommentar i kommentarfeltet eller skrive en mail til mig på info@oplevusa.dk

Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev, som jeg sender ud én gang om måneden. Her vil du også kunne få inspiration til din USA rejse, de nyeste rabatkoder, konkurrencer og quizzer. Tilmeld dig her.

Book et Las Vegas rejseforedrag

Skal jeg komme ud til dit arrangement og fortælle mere om Las Vegas som rejsedestination? Læs mere her.

.

Close