Sport

Slam dunk – Se basketball i verdensklasse!

Har du en drøm om at se basketball i USA? Så læs videre her.

Der er desværre ingen danske spillere i den professionelle basketball-liga NBA, men alligevel er der en stigende interesse for NBA herhjemme. De danske tv-kanaler viser flere kampe om ugen, og ellers er der flere måder, hvor man kan finde et godt NBA live stream. (reklamelink)

nba kamp

Skal man til USA er det dog en oplagt mulighed at opleve NBA basketball live. Det er en både vild og intens oplevelse. Man behøver ikke at sidde helt nede på forreste række sammen med Beyonce og Jay-Z og alle de andre celebs for at få en fantastisk oplevelse. Basketball spilles i fire quarters á 12 minutters varighed med en indlagt pause halvvejs i kampen. Pauserne byder på underholdning af enhver slags – lige fra cheerleaders til ”kiss cam” og folk som frier på storskærmen.

Af en eller anden årsag, så bliver basketballkampe næsten altid afgjort i de sidste sekunder af matchen, og det er altså noget, der kan få pulsen og stemningen i vejret. Det er i hvert fald sjældent særligt klogt at tage en tissepause sidst i 4. quarter.

Hvor er det fedest at se NBA?

Det er naturligvis en kæmpe oplevelse at se NBA uanset hvilken by du besøger. Der er dog tre klubber, hvor man uden nogen tvivl kan sige, at det er en “once in a lifetime”-oplevelse.

Til trods for at New York Knicks ikke har vundet mesterskabet i små 50 år, så er det en af ligaens mest populære klubber. Knicks spiller sine kampe i legendariske Madison Square Garden, og det er noget af det ypperste du kan opleve. De mildest talt svingende sportslige resultater har betydet, at kampene ikke altid er udsolgte længere. Det giver dig ekstra gode kort på hånden i jagten på billetter. På sidelinjen møder du oftest en lang række berømtheder fra The Big Apple som f.eks. Jerry Seinfeld, Alicia Keys, Chris Rock og Ben Stiller.

Boston Celtics er den mest vindende klub i ligaens historie, og legenden Larry Bird var i 80’erne med til at vinde titlen hele tre gange. Selv om klubbens storhedstid kigger nogle år tilbage, regnes den stadig som en af de mest populære klubber. Klubben er resultatmæssig på vej frem igen, så forvent at billetpriserne kun går én vej.

Los Angeles Lakers er formentlig verdens mest berømte basketball-klub. Den sagnomspundne klub på vestkysten har givet os nogle af historiens største NBA-stjerner; Kareem Abdul-Jabbar, Magic Johnson, Shaquille O’Neal, Kobe Bryant og senest LeBron James. Lakers har i disse år et stærkere hold end længe, og hypen er derfor massiv. Det er her alle Hollywood-stjernerne hænger ud. Jack Nicholson, Leonardo DiCaprio, Justin Bieber, David Beckham og The Kardashians har alle en forkærlighed for Lakers. Derfor skal du være villig til at betale mere for at opleve superstjernerne i Staples Center.

Køb billet hjemmefra

Hvis du vil ind og se NBA basketball, så kan du med fordel købe billetten hjemmefra, så er du nemlig helt sikker på, at der ikke er udsolgt. Der spilles NBA kampe fra oktober til juni. Billetpriserne starter fra 600 kroner og opefter, og du kan købe din billet hos TicketMaster.com. Priserne svinger dog markant. Dyrest er det i San Francisco (Golden State Warriors) og New York (NY Knicks).

Den ordinære sæson løber fra oktober og indtil april. Hvert hold spiller 82 kampe i grundspillet, og holdet som går hele vejen kan sagtens spille yderligere 25 kampe i slutspillet.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close