Dagstur til Area 51

Min veninde Celina og jeg har været i Las Vegas mange gange. Faktisk er det en tradition, at vi hver sommer holder ferie i spillebyen. En anden tradition er, at vi hvert år tager på en dagsudflugt væk fra spillemaskinernes bippende lyde, og oplever noget helt andet, end hvad Las Vegas har at byde på. Denne gang går turen til Area 51.

Skjulte rumskibe

Area 51 er et amerikansk militærområde i Nevada, der gennem de sidste 30 år har været genstand for mange UFO-entusiasters opmærksomhed. I 1989 hævdede amerikaneren Bob Lazar, på landsdækkende TV, at han havde arbejdet som forsker og ingeniør på militærbasen, og at han var vidende om, at de skjulte et rumskib, der var styrtet ned i ørkenen. Der var aldrig nogen beviser, men siden har Area 51, for mange, været synonym med UFO’er og rumvæsener.
Det har været svært at lave den helt store research inden turen, for hvad skal man se i en ørken, hvor det eneste i området er et hermetisk aflukket militærområde, og en landevej, der af indlysende grunde bliver kaldt den mest ensomme strækning i USA?
Trods alt lykkedes det mig alligevel at finde et par stops at køre efter, og så kunne det jo være, at vi ville støde ind i en ufo eller to på vores vej.

Exit Las Vegas

Vi henter vores udlejningsbil i hotellets parkeringskælder. Arbejdsfordelingen på vores ture er altid fastlagt sådan, at jeg planlægger turen, og Celina kører bilen. Sådan er det også denne gang, og Celina får os hurtigt ud af Las Vegas og ud på motorvejen. Vi tænder radioen, og får indtastet den første adresse på GPS’en. Der går ikke længe, før vi kører på en landevej, som ligner dem, der altid er afbilledet på forsiden af de amerikanske guidebøger. En vej der fører ligeud så langt øjet rækker, en blå himmel og ørken på alle sider. På trods af en vis skepsis for, hvad dagen vil bringe, så er vi i højt humør.

Extraterrestrial Highway

Vi snakker og betragter nysgerrigt landskabet, vi kører forbi. Vi har kørt to timer, da GPS’en fortæller os, at vi nærmer os vores første destination – det berømte Extraterrestrial Highway skilt. Vejen fik sit noget specielle navn i 1996, samtidig med at Independence Day filmen med Will Smith i hovedrollen fik premiere. Bystyret håbede på, at man ved navneskiftet kunne lokke nogle turister forbi. Umiddelbart har det virket, for her er vi, og vi kan med al tydelighed se, at vi ikke er de eneste, der har været forbi. Skiltet er overdækket med klistermærker fra andre turister, der har ville markere deres besøg. Vi står ud af bilen og får taget et par billeder, inden vi fortsætter turen.

Alien Research Center Gift Shop

Vi når ikke at køre særlig langt, før vi ankommer til vores næste stop, Alien Research Center Gift Shop. Navnet er meget prangende, men så vidt vi kan se, så er der ikke meget research center over stedet. Det vil være mere dækkende, at kalde det en kæmpe blikbygning, der sælger Area 51 merchandise.

Stedet har kun åbent et par gange om ugen, og tilfældigvis er der åbent denne mandag, vi kommer forbi. Stedets helt store trækplaster er det store rumvæsen uden på bygningen. Med det åbne landskab og den blå himmel i baggrunden er rumvæsnet det perfekte motiv for Area 51 turister.
Vi forsyner os med drikkevarer, snacks og et par enkelte souvenirs, inden vi begiver os videre.

The loneliest road in USA

Fra Alien Research Center kører vi videre mod vores næste destination. Vejen vi kører ad, bliver kaldt den mest ensomme vej i USA. Det er da også yderst begrænset, hvor mange andre biler vi ser på strækningen. Et par gange ser vi ådsler liggende langs vejkanten, der minder os om, at vi vitterligt er ude i ingenting.
Vi stopper bilen, da vi ser et noget anderledes vejskilt. Skiltet, der advarer om fritgående kvæg, har en lille UFO i baggrunden, foruden et dusin skudhuller.

Vi hopper ud af bilen, for at gå ud at fotografere skiltet, og her bliver vi mødt af noget, som jeg ikke rigtig kan forklare med ord. Det tager et øjeblik, før vi finder ud af, hvad det præcis er, der har vakt vores sanser. Måske er det ørkenlandskabet, måske er det varmen, måske er det kombinationen af de to, men vi står midt i absolut stilhed. Der er vitterligt ikke én lyd, ikke den mindste susen eller hvislen. Der er helt stille. Efter vi har stået lidt, kommer der en flue flyvende. Dens summen lyder helt vanvittig høj, der midt i stilheden. Det er en oplevelse, vi ikke kommer til at glemme lige med det samme.
Vi får taget billeder af det pudsige skilt, og får revet os væk fra den besynderlige akustik, og kører, helt høje, videre mod vores næste stop.

(Update: pPstkassen blev angiveligt stjålet i 2015, og på grund af hærværk er det ikke sikkert den kommer tilbage.)

Postkassen

Jeg er ikke sikker på, hvorfor lige præcis denne postkasse har fået ry for at være den, man kan bruge, hvis man vil sende post til rumvæsenerne. Højst sandsynligt er det fordi, postkassen er det eneste, man kan se på hele strækningen. Vi finder en kuglepen og et stykke papir frem, og skriver en hilsen til rumvæsenerne – just in case. Samtidig sender vi en kærlig og undskyldende tanke til ejeren af postkassen, der må belemres med alle de her absurde kort og breve til rumvæsner.
Vi sætter kursen mod vores sidste stop.

Little A’Le’ Inn, Alien burgere og portene til Area 51

Vores sidste stop på turen er Little A’Le’Inn i byen Rachel. Som navnet antyder, bliver der også her lukreret på den ufo-turisme, der bringer folk til området. Little A’Le’Inn er groft sagt ikke andet end en middelmådig burgerbar ude i ingenting, men netop fordi det ligger, hvor det ligger, er stedet alligevel ret specielt. Little A’Le’Inn er en kombination af en bar, et cafeteria og en souvenirbutik. Vi går ind og sætter os i baren. Der sidder omkring 6-7 mennesker derinde. Det lyder til, at de fleste er lokale. Byen består af 40 indbyggere.

Vi er efterhånden ret sultne, så vi bestiller stedets kendte Alien Burger. Loftet i baren er dækket med pengesedler, og overalt på væggene hænger tegninger og billeder af rumvæsner. Maden er ikke den store kulinariske oplevelse, men vi er mætte, da vi går der fra.

Hos Little A’Le’Inn kan man købe et kort, hvor man kan få hjælp til at finde ned til portene til militærbasen. Basen har ikke ry for at være de mest venligsindede overfor udefrakommende, og det er strengt forbudt at fotografere. Vi nøjes derfor med at kigge ind ad et hegn, mens vi forgæves spejder lidt efter et par ufo’er på himlen.
Vi beslutter det må være nok, og sætter os ind i bilen igen, og kører tilbage mod Las Vegas.

Det har været en superhyggelig dag, og selve turen ud til Area 51 har været en kæmpe oplevelse. Landskabet var virkelig smukt, og selvom vi ikke så hverken rumvæsner eller rumskibe, så fik vi rigtig meget ud af dagen.

Har du ikke mod på at køre selv, findes der også flere arrangerede dagsture fra Las Vegas.
Reklamelink: Bestil billet til Area 51 dagsudflugt her.

Husk du får OplevUSA.dk’s Las Vegas guide i gave, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.
Tilmeld dig her, og få guiden i din indbakke med det samme.