Nationalparker

Monument Valley Navajo Tribal Park

Jeg har lagt dette indlæg under nationalparker, selvom der ikke er tale om en nationalpark i officiel forstand, som dem under United States National Park. Vær opmærksom på, at kort købt til nationalparkerne ikke gælder her.

Symbolet på det vestlige USA

Monument Valley ligger i Navajo Reservatet, på grænsen mellem Arizona og Utah. Monument Valley er et meget spektakulært og unikt landskab, der er gået hen, og er blevet et meget genkendeligt og berømt symbol på det vestlige USA. Dette skyldes ikke mindst at stedet siden 1930’erne er blevet brugt som kulisse i utallige Western film.

Jeep eller hesteryg

Monument Valley består af røde fritstående sandstensklipper, der er blevet formet over millioner af år. Nogen klippesøjler står op til 300 meter lodret op. Det er muligt at køre sin egen bil rundt inde i parken. Her kan man kører efter en rute med de 11 stop, hvor man finder de bedste udsigtssteder. Vil man ikke køre selv, er der rig mulighed for at tage på forskellige guidede ture. Her er også ture i jeeps eller på hesteryg.

monument valley kulisse

Da parken ikke officielt er en nationalpark, betyder det, at de kort, der giver adgang til alle USA’s nationalparker, altså ikke giver adgang til Monument Valley. Til gengæld går alle parkens entréindtægter til Navajo-stammen. Flere steder i parken findes der boder, hvor Navajo indianerne sælger deres kunsthåndværk. Det er også en god måde at støtte indianerne i området på.

Bo med verdens bedste udsigt

Man skal minimum afsætte 3-4 timer til at besøge området. Ønsker man længere tid til at udforske området, kan man også overveje at tage en overnatning. Inde i parken ligger The View Hotel at Monument Valley, hvor de fleste værelser har en helt fantastisk udsigt til monumenterne.

Udsigten om aftenen med stjernehimlen er helt sikkert også værd at tage med.

monument valley nat

Da det er en ørken, bliver der nemt koldt sidst på aftenen, så husk at medbringe lidt varmere tøj. Et godt tip er også at undgå at besøge stedet i weekenderne, hvor der er en del flere mennesker end i hverdagene.

Kun 1,5 times kørsel fra Monument Valley kan man også opleve Four Corner Monument, hvor man, som det eneste sted i USA, kan være i 4 stater på samme tid. Læs mere her.

Entréen til Monument Valley ligger på $20 per bil.

Monument Valley Navajo Tribal Park
Indn Route 42
Oljato-Monument Valley, Arizona 84536

https://navajonationparks.org/

(Reklamelink): Se flere hoteller nær Monument Valley her.

Tags

Lignende artikler

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close