AttraktionerMuseerNiagara Falls State ParkSeværdigheder

5 aktiviteter i Niagara Falls

Selve udsigten til Niagara Falls er gratis, men derfor skorter det ikke på kommercielle aktiviteter i området. Her er et bud på de 5 bedste aktiviteter i Niagara Falls.

1.  Maid of the Mist

Siden 1846 har man kunne komme på sejlturen Maid of the Mist, hvor man sejler rundt for foden af vandfaldet. Turen afgår fra den amerikanske side, og koster $20 per person. Man bliver iført, de efterhånden ikoniske, blå regnfrakker, og sejler forbi American Fall og helt tæt på det 670 meter brede Horseshoe Falls. Det er en våd men helt enestående oplevelse. En tur varer 20 minutter, og der afgår en båd hver 15. minut. Made of the Mist sejler ikke i vinterhalvåret.

Tip: Prøv at få en god plads bagerst på båden, mens alle flokkes om at komme op forrest. Når båden vender for at sejle tilbage har du den gode udsigt.


Maid of the Mist
1 Prospect St
Niagara Falls, New York 14303

https://www.maidofthemist.com/

2. Cave of the Winds

Cave of the Winds er en tur, der har eksisteret i mere end 150 år. Turen er en klassiker, og for mange er det deres bedste oplevelse i Niagara Falls. Her kommer du tættere på vandfaldene end nogen andre steder. Turen, der foregår på den amerikanske side, starter ved, at man bliver iført gule regnfrakker og en slags filt sko. Man kører derefter 55 m ned i en elevator til man når bunden af vandfaldene. Ved at følge en række gangbroer, i et klima, der mest af alt minder om en tropisk storm, når man Hurricane Deck. Her står man bare få meter fra Bridal Veil vandfaldet. På trods af regnjakken, kan man godt forberede sig på at blive rigtig våd.

Turen koster $17 per person, men er alle pengene værd.
Cave of the Winds har lukket i vinterhalvåret.

Niagara Falls State Park Visitor Center
332 Prospect St
Niagara Falls, NY 14303

https://www.niagarafallsstatepark.com/attractions-and-tours/cave-of-the-winds


3. 
Niagara IMAX Theatre

På den canadiske side ligger Niagara IMAX Theatre. Her kan man se en film om Niagara Falls. Filmen viser helt enestående optagelser af vandfaldene, og giver et godt indblik i vandfaldenes over 12.000 år gamle historie. Derudover ser man også mere til de mange, mere eller mindre dumdristige, forsøg på at krydse floden på line eller ved at flyde ned af vandfaldene i en tønde.
Der starter en ny forestilling hver time. Filmen varer 37 minutter, og en billet koster $15. Der er mulighed for at spare penge, hvis man køber sin billet online i god tid, eller hvis man køber en kombinationsbillet til eksempelvis udstillingen Daredevil.

Niagara IMAX Theatre
6170 Fallsview Boulevard
Niagara Falls, Ontario L2G 7T8

https://imaxniagara.com/

4. Niagara Daredevil Exhibit

I samme bygning som Niagara IMAX Theatre ligger Niagara Daredevil Exhibit. Det er en udstilling om 16 vovehalse, der har forsøgt diverse livsfarlige stunts på vandfaldene. I udstillingen hører man deres historier, og ser mange af de originale remedier og genstande, der blev brugt. Du får blandt andet historien om den 63-årige Annie Taylor, der i 1901 var den første person, der overlevede at flyde ud over vandfaldet i en tønde.

Det koster $9.28 at besøge udstillingen, men man sparer 25% ved at købe billet online. Der er yderligere penge at spare, hvis man køber en kombinationsbillet til IMAX forestillingen.

Niagara Daredevil Exhibit
6170 Fallsview Boulevard
Niagara Falls, Ontario
L2G 7T8

https://imaxniagara.com/daredevil-exhibit/

5. Hornblower Falls Boat Tour

Den canadiske pendant til Maid of the Mist er katamaranen Hornblower. I over 170 år har man kunne sejle med Hornblower helt hen til vandfaldene i Niagara Falls. Ved afgangen får man udleveret røde regnfrakker for at forhindre, at man bliver alt for våd. Der er afgange hver 15. minut, og turen tager ca. 20 minutter. Hornblower sejler i perioden marts til november. En tur koster $25 per person.

Hornblower Niagara Cruises
5920 Niagara Parkway
Niagara Falls, Ontario, L2E 6X8

https://www.niagaracruises.com/

 

Reklamelink: Se et udvalg af ture og dagsudflugter i Niagara Falls her.

 

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close