I fodsporene påMuseer
I fodsporene på: Titanic

Det er over 100 år siden, at verden vågnede op til nyheden om forliset af luksuslineren Titanic. Siden har beretningen om Titanic nærmest fået en mytologisk status.
Det var på jomfrurejsen fra Southhampton til New York, at verdens største og mest luksuriøse skib, Titanic, ramte et isbjerg i Atlanterhavet. Det skete den 14. april 1912 kl. 23.40, og 2 timer og 40 minutter senere, den 15. april kl. 02.20 sank skibet. Af skibets ca. 2.200 ombordværende overlevede 700.
Historien om Titanic er fascinerende og skibet er stadig genstand for rigtig meget opmærksomhed.
Her giver jeg 5 forslag, til steder i USA man kan besøge, hvis man er interesseret i Titanic.
1. Titanic Museum
I Branson, Missouri ligger Titanic Museum. Det i sig selv er lidt mærkeligt, da Branson ikke har nogen forbindelse til hverken skibet Titanic eller selve katastrofen. Museets ejer har til gengæld en enorm interesse i skibsforliset, og har brugt mange ressourcer på at udforske historien.
Titanic Museum ligger i en bygning, der er en kopi af Titanic, blot i halv størrelse. Museet har en enorm samling af Titanic relaterede genstande. Man kan også se kopier af forskellige kahytter, gå rundt på et rekonstrueret dæk, og se en nøjagtig kopi af den enorme trappe, der var på Titanic.
Museets udstillinger er interaktive, og fulde at facts og historier om forliset. Vild man gerne vide mere om Titanic, så er man kommet til det rigtige sted.
Reklamelink: Køb billetter her
Museet har også et søstermuseum i Pigeon Forge, Tennessee, der ligesom museet i Branson ligger i en kopi af Titanic i halv størrelse. (Reklamelink): Læs mere her.
Titanic Museum
3235 W 76 Country Blvd
Branson, Missouri 65616
2. The Molly Brown House Museum
Måske kan du huske Molly Brown fra filmen Titanic. Hende der ville have, at redningsbåden skulle vende om og lede efter overlevende. Molly Brown var en virkelig person, og i Denver Colorado, kan man besøge hendes hus. I huset får man den fascinerende historie om Molly, mens man kan se, hvordan hun boede, dengang huset stadig var hendes.
Læs mere om Molly Brown House Museum her.
Molly Brown House Museum
1340 Pennsylvania St
Denver, Colorado 80203
3. The Women’s Titanic Memorial
I Washington D.C. står en statue til minde om alle de mænd, der ofrede deres liv så kvinder og børn kunne overleve katastrofen på Titanic. Kunstneren bag monumentet er Gertrude Vanderbilt Whitney. Hun havde allerede færdiggjort tegningerne til statuen i 1914, to år efter ulykken, men det tog over 20 år at få samlet nok midler ind til, at man kunne finansiere den. Statuen blev afsløret i 1931, og det var en kvindelig overlevende, hvis mand havde givet sin plads i redningsbåden, der havde fået æren af at afsløre værket.
Kate Winslets ikoniske scene fra Titanic-filmen, hvor hun står på stævnen med armene ude til siderne, minder utrolig meget om måden statuen her står på. Mon ikke James Cameron har været bevidst om det, og lavet en fin lille reference til statuen?
The Women’s Titanic Memorial
1425 4th St SW
P Street & 4th Street SW
Washington, District of Columbia, 20024
4. Titanic Escape Room
Nu kan du skrue tiden tilbage og komme ombord på Titanic. Det usynkelige skib har ramt et isbjerg og er begyndt at tage vand ind. Skibet ved at gå ned – men du hørte kaptajnen nævne en skjult redningsbåd over middagen. Sådan lyder plottet i et escape room i Palm Springs, Californien.
Det gælder altså om at løse gåderne for at kunne komme på redningsbåden inden skibet synker. Man kan være 2-8 personer i gruppen.
Reklamelink: Køb billetter her
Escape Room Palm Springs
2500 N Palm Canyon Dr B3
Palm Springs, Californien 92262
5. Titanic the experience
Hvert år besøgere flere hundredetusinde gæster Titanic the Experience i Orlando, Florida. Det interaktive museum består af en god blanding af originale genstande og rekonstruerede rum, der tilsammen fortæller historien om Titanic og de passagerer der var ombord.
I Titanic the Experience er det ligesom at komme tilbage til 1912, i timerne inden Titanic sank. Her kommer man gennem rum efter rum, der er genskabt, så de ligner rummene fra Titanic. Det er blandt andet skibets store trappe, en første klasses suite, kommandobroen, og et promenadedæk. På turen gennem rummene, møder man dygtige skuespiller i tidssvarende kostumer, der spiller nogle af skibets kendte passagerer, såsom Kaptajn Smith og Margaret Brown. De fortæller historier om deres passagerer og mandskab.
Museet har over 400 originale genstande fra Titanic og det føles helt magisk at gå rundt blandt alle de mange ting.
Reklamelink: Køb billet til Titanic the Experience her.
Hvis man vil gå all in, så er der i weekenderne også muligheden for at deltage i en gallamiddag sammen med skibets prominente første klasses passagerer.
Reklamelink: Køb billet til gallamiddagen her.
Titanic the Experience
7324 International Drive
Orlando, Florida 32819
Du kan også besøge Ellis Island, i New York. Ankomststedet, hvor de nye immigranter skulle have været sejlet hen, hvis ikke skibet forulykkede. Læs mere om Ellis Island her.