Seværdigheder

Ed Galloway’s Totem Pole Park

Verdens største totempæl

Efter en lang karriere i det amerikanske militær, og senere som sløjdlærer på et børnehjem, begyndte den pensionerede Ed Galloway at lave en stor totempæl. Totempælen stod færdig i 1948, efter 11 års arbejde, og var lavet af 6 tons stål, 28 tons cement og 100 tons sand. Totempælen er 27 meter høj, og er ved basen 9 meter bred. Den siges at være verdens største totempæl lavet i beton. Den er placeret i midten af en enorm park, der var en del af Galloways hjem. Efterhånden kom der også andre skulpturer og totempæle til, og parken blev åbnet for offentligheden.

totempæl park

Hyldest til det indianske folk

Galloway lavede totempælen som en hyldest til det indianske folk. Det siges, at Galloway, med parken ønskede at lære unge mennesker om indianerne. Totempælen havde han dekoreret med over 200 relieffer med indianske symboler og dyrefigurer. Øverst på pælen er 4 indianske portrætter, der repræsenterer hver sin stamme. Pælen står på, hvad der skal forestille en skildpadde, som en reference til den indianske skabelsesberetning.

Historisk sted

Galloway arbejdede på sine skulpturer helt til sin død i 1962. Manglende vedligeholdelse af parken efter hans død betød, at mange af skulpturerne begyndte at forfalde. I 1990’erne begyndte man en restoration af parkens skulpturer, og i dag er de ligeså flotte og farverige, som de var dengang Galloway var i live. I 1999 blev parken optaget i registeret over historiske steder.

Parken har flere borde, hvor man kan nyde sin medbragte frokost. Der er også en lille souvenirbutik ved parken.

Ed Galloway’s Totem Pole Park ligger 6 km fra Route 66. Det er en lille times kørsel fra Tulsa, og kun en halv time fra en anden kendt route 66 stop – Blue Whale of Cartoosa.

Ed Galloway’s Totem Pole Park
21300 OK-28 A
Chelsea, OK 74016, USA

https://www.nps.gov/nr/travel/route66/galloways_totem_pole_park_foyil.html

Tags
   

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close