AttraktionerVejside attraktioner

Wild Horses Monument

Wild Horses Monument er en skulptur bestående af 15 galoperende heste. De er lavet af stål, og hver hest vejer lige under et halvt ton. Skulpturen blev lavet i forbindelse med fejringen af staten Washington, da den i 1989 kunne fejre 100års jubilæum. Skulpturen er kendt som Wild Horses Monument, men det originale navn er “Grandfather Cuts Loose the Ponies”.

Frihedssymbol

Wild Horses Monument er et symbol på hestenes store betydning for opbygningen af USA, og så er den placeret i Washington, hvor vilde heste stadig lever i massevis. Skulpturen er lavet af kunstneren David Govedare, og det var oprindeligt tænkt, at den skulle bestå af 18 heste og en kurv, der var væltet, som hestene løb ud af. Projektet løb i midlertidig tør for penge, og består derfor i dag kun af de 15 heste og ingen kurv.

wild horses

Kom tæt på

Skulpturen gør sig bedst fra afstand, men man kan også vælge at tage en sti op til hestene. Her vil man kunne opleve hestene med den smukke Columbia River i baggrunden. Skulpturen kan ses fra Interstate 90, og her er skilte der henviser til en parkeringsplads. Fra enden af parkeringspladsen er der en sti, man kan følge op til hestene. Fra parkeringspladsen er der godt og vel 600 meter, og så står man ellers ansigt til ansigt med de galoperende heste.

Wild Horse Monument ligger lidt over 2 timers kørsel fra Seattle.

Wild Horse Monument
Quincy, Washington 98848

https://www.wta.org/go-hiking/hikes/wild-horses-monument

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close