SeværdighederVejside attraktioner

Sydligste punkt i kontinental USA

Kører man sydpå til Key West i Florida, finder man det kontinentale USA’s sydligste punkt. Dette punkt er markeret med en kæmpe bøje. Bøjen, som i virkeligheden er en stor beton klump malet som en bøje, blev fremstillet i 1983 som en gimmick, der skulle drage turister til området, der tidligere havde fungeret som markedsplads. Inden bøjen, havde man et skilt, men det blev ved med at blive stjålet. Indtil videre er der ingen, der har forsøgt at stjæle betonbøjen.

Bøjen står på det sted, der skulle være det sydligste punkt i det kontinentale USA. Det gør den ikke. Det sydligste punkt ligger på et lukket militærområde, men det er så tæt på, at det har både byen og turisterne valgt at se igennem fingrene med. Hawaii er i øvrigt USA’s sydligste punkt.
Cuba ligger omtrent 145 km syd for bøjen.

Den populære bøje

Den meget populære bøje er 3,7 meter høj, lidt over 2 meter bred og står 5,5 meter over havoverfladen. Bøjen er en af de mest fotograferede attraktioner i Key West.

Bøjens popularitet har resulteret i, at man i området nu også kan finde ’southernmost’ hoteller, restauranter, barer og souvenirbutikker. I 2010 introducerede byen et webcam, så man nu altid kan gå ind og få live billeder fra bøjen. http://southernmostpointwebcam.com/

Der er som regel altid en kø til at få taget billede med bøjen, så påregn lidt ventetid.

Southernmost Point
Whitehead St & South Street
Key West, Florida 33040

http://www.cityofkeywest-fl.gov/egov/apps/locations/facilities.egov?view=detail&id=79

Tags
   

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close