Smagen afUncategorized
Smagen af: Syden – Hushpuppies
Hushpuppies har været en populær spise i Syden gennem mange år. Hushpuppies er små friturestegte majsbrød, der enten spises som tilbehør til eksempelvis fisk og skaldyr eller som en lille snack. De første kilder der nævner hushpuppies kan dateret til slutningen af 1800-tallet, men det var først i 1930’erne at man for alvor fik kendskab til dem uden for Syden. I dag er de at finde på menuen på de fleste sea food restauranter i USA.
Nem og god hushpuppies opskrift:
375 g majsgryn
1 stort løg
1/2 tsk natron
1 håndfuld finthakket persille
5 dl kærnemælk
2 æg
2 tsk salt
5 dl vegetabilsk olie
- Hak løget i små fine stykker. Rør løg, majsgryn, natron og kærnemælk, æg og salt godt sammen i en skål.
- Hæld olie i en stor pande, så der er ca. 2 cm lag olie. Varm olien ved middelhøj temperatur til olien er rygende varm.
- Med spiseskeer tages nu små portioner af dejen og sænkes forsigtig ned i den varme olie. Vend dem efter 2-3 minutter når de er blevet gyldenbrune på undersiden. Herefter steges de 2-3 minutter på den anden side, inden de tages op.
- Læg de færdige hushpuppies på et stykke køkkenrulle.
- Server de lune hushpuppies som en lækker snack eller som tilbehør til en fiskeret.