Smagen af

Smagen af: Hawaii

Kokosmuffins

Hawaii er et af de få steder i USA, hvor der gror kokospalmer. Måske er det derfor, at Hawaii har deklareret kokosmuffins som den officielle statsmuffin. Det kan måske virke lidt mærkeligt, at der er behov for en officiel statsmuffin, men det er der åbenbart fire amerikanske stater, der har ment har været nødvendigt. Udover staterne Minnesota, Massachusetts og New York, er Hawaii er altså en af dem.
Længtes du tilbage til stillehavsøerne, eller trænger du bare til lidt Hawaii stemning, så er der her en opskrift på lækre kokosmuffins.

Opskrift – Kokosmuffins

2 æg
2½ dl kærnemælk
125 g smeltet smør
1 tsk kokosekstrakt
250 g mel
50 g kokosmel
225 g sukker
1½ tsk bagepulver

Glasur:

120 g kokosmel
250 g flormelis
75 g blødt smør
2 spsk varmt vand
½ tsk kokosekstrakt
Lidt kokosmel til pynt

  1. Tænd ovnen på 175°. grader. Smelt smørret i en gryde.
  2. Pisk æg, mælk, smør og kokosekstrakt sammen i en skål. Bland mel, kokosmel, sukker og bagepulver sammen. Bland det i skålen med de andre ingredienser. Rør det hele godt sammen.
  3. Fordel dejen i formene. Formene skal kun fyldes ¾ op.
  4. Bag muffins’ene midt i ovnen i ca. 12 minutter. Når de er færdige afkøles de på en rist.
  5. Lav glasuren ved at blande kokosmel, flormelis, smør, vand og kokosekstrakt sammen. Dekorerer hver kage med et tykt lag glasur. Drys evt. med lidt kokosmel.

 

Læs også om den traditionelle hawaiianske Luau fest her. 

 

Tags
   

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close