Michigans sandede jord har vist sig at være særdeles velegnet til at dyrke kirsebær. De første træer blev plantet i midten af 1800-tallet, og allerede 50 år efter var det Michigans vigtigste afgrøde. Hvert år høstes der over 90.000 tons kirsebær i Michigan, fra de over 4 millioner kirsebærtræer.
Hvornår præcist kirsebærtærten kom til Amerika er uvist, men man formoder, at den er kommet til landet med de britiske bosættere. I dag anses kirsebærtærten som noget udpræget amerikansk. Michigan leverer bær til 75% af de amerikanske kirsebærtærter, så man kan vidst roligt kalde Michigan for kirsebærstaten.
National Cherry Pie Day fejres hvert år den 20. februar.
Her en lækker og nem opskrift på kirsebærtærte.
Opskrift – Kirsebærtærte
Mørdej:
400 g hvedemel
1 æg
1 æggeblomme
½ tsk. fint salt
150 g sukker
1/2 vaniljestang
150 g smør
Fyld:
1 kg modne kirsebær
800 g sukker
1 dl vand
1 vaniljestang
150 g ribssaft
Til pensling:
1 æggeblomme
lidt vand
- Start med fyldet. Skyl kirsebærrene, udsten dem, og kom dem i en skål. Bland sukker, vand, de udskrabede vaniljekorn og vaniljestangen sammen i en gryde, og bring det i kog. (Gryden skal være en tykbundet ikke aluminum gryde, da det ikke kan tåle frugtsyren.) Lad sukkerlagen koge ved middelvarme i 8 minutter. Fjern eventuelle urenheder fra overfladen.
- Tilsæt nu de udstenede kirsebær og ribssaften, og lad blandingen koge videre, indtil konsistensen er fast. Fjern nu vaniljestangen og stil gryden til side.
- Nu går vi videre til mørdejen. Hæld melet i en skål, og tilsæt æg, æggeblomme, salt, sukker og vaniljekorn sammen med det bløde smør.
- Ælt det hele hurtigt sammen med hænderne til en kugle. Tryk den lidt flad, og kom den i en frysepose og sæt på køl i 1 time.
- Tænd ovnen på 225°. Smør en tærteform (ca. 24 cm) med lidt smør. Rul 2/3 af mørdejen ud, beklæd formen med dejen, og skær overflødig dej af langs kanten. Fordel kirsebærsyltetøjet i formen.
- Rul resten af mærdejen ud, og lav strimler. Læg dem i et gittermønster eller andet dekorativt mønster over fyldet.
- Pensl strimlerne med vand- og æggeblommeblandingen, og bag tærten på miderste ovnribbe i ca. 40 minutter. Lad tærten køle helt af før servering.