Smagen af

Smagen af: Massachusetts – Quick Coffee Cake

Quick Coffee Cake

Denne opskrift på en nem og hurtig formkage, har været i min amerikanske venindes familie i generationer. Ofte blev den serveret til deres store familiebrunch om søndagen. Efterhånden som børnene er flyttet hjemmefra, har de alle fået en kopi af opskriften med sig. I min venindes mors håndskrevne opskriftsbog hedder kagen Massachusetts Quick Coffee Cake, og den er et hit hver gang familien samles. Navnet snyder dog lidt, da der ikke er noget kaffe i den. Navnet hentyder bare til at den passende kan serveres til en kop kaffe.

Kagen kan laves meget hurtigt, og da den er super let, kan den også nemt laves sammen med børn.

Nem og hurtig opskrift

Her er opskriften på Quick Coffee Cake:

115 gram smør
200 g sukker
1 æg
200 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knivspids salt
2,5 dl mælk
2 skefulde smeltet smør
4 tsk kanelsukker

  1. Tænd oven på 190°. Bland det blødgjorte smør, sukker og æg sammen i en skål. Tilsæt hvedemel, bagepulver og salt.
  2. Pisk mens mælken langsomt tilsættes. Hæld derefter dejen over i et smurt kagefad.
  3. Hæld det smeltede smør forsigtigt ud over kagen og drys derefter kanelsukkeret over smøret.
  4. Bag kagen i ovnen ca. 20 minutter.

 

Find også opskriften på en anden god amerikansk formkage her.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close