AttraktionerSeværdigheder

Acorn Street

Acorn Street er en af de mest fotograferede gader i USA. Den brostens belagte gade i det hyggelige velhaverkvarter Beacon Hill er et hit på Instagram og i familiealbummene.

Velhaverkvarter

Beacon Hill er et af de ældste og rigeste kvarterer i Boston. I dag består Acorn Street af luksuslejligheder, men ironisk nok var gaden engang hjemsted for håndværkere og tjenestefolk, der arbejde for de rige folk, der boede i de store palæer tæt ved. I dag er der ingen arbejdere, der har råd til at bo på gaden. Huslejen kan snildt løbe op i $13.000 per måned.

Ældste gade i Boston

Acorn Street er en af de få gader tilbage i USA, der stadig er belagt med ægte brosten. Når man bevæger sig rundt på Acorn Street er det virkelig som at tage en tidsmaskine tilbage i tiden.
Gaden, der udover at være Bostons ældste også er den smalleste, består på den ene side af fine charmerende murstenshuse, der kan dateres tilbage til omkring 1820, og på den anden side af en mur, der skærmer for en af Beacon Hills mange hemmelige haver.

Acorn Street er utrolig charmerende både om dagen og aftenen, om aftenen får man dog også fornøjelsen af at se de flotte gaslamper med lys i.

acorn street gaslamper

Når man besøger Acorn Street er det let at glemme, at det altså er en privat vej med private boliger. Man skal derfor huske at være stille, og opføre sig respektfuldt over for gadens beboere.

Acorn Street
Boston, Massachussetts 12108

Læs også om Elfreths Alley i Philadelphia her.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close