AttraktionerSeværdigheder
På besøg i FN’s hovedkvarter
FN’s bygning i Manhattan har siden dens færdiggørelse i 1950, fungeret som hovedkvarter for de Forenede Nationer. På trods af, at det ligger i New York, beregnes stedet som et internationalt og neutralt territorium. Bygningen har åbent, så det er muligt at komme på besøg i FN’s hovedkvarter de fleste af ugens dage.
Det er muligt at komme på rundtur i bygning, og høre mere om FN og det arbejde de laver inden for blandt andet fredsbevarende missioner, sikkerhed og humanitære rettigheder.
Finn Juhl salen
På rundturen kommer man rundt i hele bygningskomplekset og ser blandt andet også Finn Juhl-salen, der er en af de mest benyttede mødesale i FN-bygningen. Danske Finn Juhl tegnede salen som 38-årig, og han har designet alt fra lyskasser, vægpaneler, tæpper, lamper og stole. Salen blev indviet i 1952, men fra 2010-2013 måtte den lukke, mens den blev renoveret. Det var to danske designere der stod for renoveringen, der foregik helt i Finn Juhls ånd.
En guidet tur varer omkring 45-60 minutter, og der skal reserveres billetter i god tid. Der er ikke guidede ture i weekenden.
Af sikkerhedsgrunde må børn under 5 år ikke komme ind.
FN’s hovedkvarter
405 E 42nd Street
New York, NY 10017