AttraktionerI fodsporene påMuseerSeværdighederVejside attraktioner

I fodsporene på: American Gothic

American Gothic er titlen på et meget berømt værk af amerikaneren Grant Wood. Maleriet er fra 1930 og forestiller en mand og en kvinde foran et hus. Manden holder en høtyv i sin hånd. Det var Woods søster og tandlæge, der stod model til maleriet.

Jeg giver her forslag til 3 steder, hvor man kan gå i fodsporene på American Gothic:

american gothic

1. Se maleriet

Maleriet blev udstillet første gang på The Art Institute of Chicago. Her deltog det i en konkurrence, og Grant Wood vandt $300, da maleriet fik en flot 3. plads. Det blev herefter gengivet rigtig mange gange i den amerikanske presse, og det blev hurtigt et af USA’s mest berømte malerier. Maleriet blev købt af The Art Institute of Chicago, og det er her man i dag kan se maleriet udstillet

art institute of chicago

Art Institute of Chicago
111 S Michigan Ave
Chicago, Illinois 60603

https://www.artic.edu/

american gothic house

2. Lav din egen version

Huset i baggrunden af maleriet, er et rigtigt hus i Iowa, bygget omkring 1881. Wood så det da han var på en tur rundt i byen Eldon. Han blev fascineret af sammensætningen af det store vindue i gotisk stil på det lille, mere ydmyge, træhus. Han fik lov af husets beboere at bruge det som baggrund til et maleri. I dag er huset blevet et besøgscenter, hvor man kan lære mere om huset, Grant Wood og maleriet, men det er også muligt at låne tøj og rekvisitter, så man kan tage sit eget American Gothic billede foran huset. I 1974 kom huset på listen over National Register of Historic Places. Der kommer årligt 15.000 besøgende til huset.

american gothic house
Besøgende kan låne rekvisitter så man kan tage sin egen version af American Gothic

American Gothic House Center
301 American Gothic St.
Eldon, Iowa 52554

http://www.americangothichouse.net/

american gothic lade

3. Laden

Da maleriet først blev kendt var folk fra Iowa, mildt sagt, ikke glade. De synes ikke at de blev fremstillet i et særlig positivt lys. I dag er stemningen en noget anden. Man er meget stolt af at et af USA’s mest ikoniske malerier handler om Iowa. En måde denne stolthed kommer til syne, er de mange afbilleder af maleriet rundt omkring. I Mount Vernon, Iowa, 15 minutters kørsel fra Cedar Rapids, og 2 timers kørsel fra American Gothic House Center har man valgt på imponerende vis at opføre American Gothic på endegavlen af en lade, til stor glæde for forbikørende. Laden er blevet malet af den Iowa’nske kunstner Mark Benesh, og er efterhånden gået hen og er blevet et tilløbsstykke.

American Gothic Barn
1278 US-30
Mount Vernon, Iowa 52314

Tags
   

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close