ForlystelsesparkerMuseer

Hershey’s Chocolate World

En af verdens største chokoladeproducenter

Hershey’s er en amerikansk virksomhed, der er en af verdens største chokoladeproducenter. Virksomheden blev grundlagt i 1894 af Milton S. Hershey. I 1903 byggede Hershey en chokoladefabrik i sin hjemby, Derry Church i Pennsylvania. Byen kom sidenhen til at hedde Hershey, og her ligger virksomhedens hovedkvarter.

Kom indenfor i Hershey’s Chocolate World

Hershey’s Chocolate World åbnede i 1973 og består af fire forlystelser. Her kan man lave sin egen chokoladebar, eller se chokoladefremstilling i en 4D biograf. En rundtur fortæller om Hershey’s og fremstillingen og pakningen af chokoladen. Hershey’s Chocolate World har siden åbningen haft mere end 150 millioner besøgende.

Billetter kan bestilles via hjemmesiden, og koster omkring $40.
Afsæt gerne 4-5 timer til besøget.

Hershey’s Chocolate World ligger 2 timers kørsel fra Philadelphia, 2,5 time fra Washington D.C. og 3 timer fra New York.

Hershey’s Chocolate World
251 Park Blvd
Hershey, Pennsylvania 17033

http://www.hersheys.com/chocolateworld

Hvis man er mere nysgerrig på historien om virksomheden og familien bag Hershey’s ligger The Hershey Story Museum ikke langt derfra. Her kan man se en kronologisk opbygget udstilling om grundlæggeren Milton S. Hersheys liv, hans op- og nedture som entreprenør, og hans innovative tilgang til chokoladeproduktion.

The Hershey Story
63 West Chocolate Avenue
Hershey, Pennsylvania 17033

https://hersheystory.org/

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close