Smagen af

Smagen af: Halloween – Cupcakes

Fra kirkelig til folkelig fest

Halloween er en oldgammel irsk tradition, der kom til USA i 1800-tallet. Oprindeligt var det en katolsk mindefest for martyrer og helgener, men i dag anses halloween ikke længere for en kirkelig fest, men en folkelig fest, hvor man kommer sine naboer og venner ved.
Halloween fejres hvert år den 31. oktober. Her går udklædte børn rundt i naboområdet og ‘tigger’ slik med deres ‘trick or treat’ remse, men voksne samles også til udklædningsfester.

Her en god og nem opskrift på lækre halloween cupcakes som hurtigt og nemt kan blive dekoreret i ægte
(u)hyggelig halloween tema.

Her er opskriften på lækre Halloween Cupcakes.

Ca. 16 stk.

Cupcakes:

200 g hvedemel
1 ½ tsk bagepulver
1 ½ tsk vaniljesukker
¼ tsk salt
120 g smør
250 g sukker
2 æg
1 ½ dl mælk
50 g kakao

Diverse toppings/pynt

  1. Pisk sukker, æg og smør sammen til en luftig masse. Bland derefter mel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en skål. Bland nu de to blandinger sammen, mens der tilsættes mælk. Tilsæt kakaopulveret, og pisk til dejen bliver en ensartet glat masse.
  2. Fordel dejen i cupcakeforme. Formene skal kun fyldes op til lidt over midten.
  3. Bag dem i ca. 20-25 minutter ved 155°.
  4. Når kagerne er færdigbagte, tages de ud, og stilles til afkøling.
  5. Når kagerne er afkølede, dækkes de med den ønskede halloween topping/pynt.

Se også disse Halloween pølsemumier.

 

Tags
   

Lignende artikler

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close