Smagen af

Smagen af: Californien – Abrikos pie

Det område som vi i dag kender som Silicon Valley, hvor verdens førende teknologiske virksomheder ligger, var en gang et område, hvor der blev dyrket frugt i massevis. En af de frugter man især dyrkede var abrikos. I 1935 var der over 2000 abrikos farme i området. Efter 2. verdens krig flyttede dyrkningen af abrikos til et andet område i Californien, men populariteten er den samme. Californien producerer hvert år omkring 55.000 tons abrikoser. 95% af alle de abrikoser der bliver dyrket i USA, er fra Californien. Abrikoser har en forholdsvis kort høstperiode, der går fra midten af maj til midten af august.

Her er en nem og god opskrift på en abrikostærte:

Opskrift – Abrikostærte

Mørdej:

(Alternativt kan der købes en rulle færdiglavet tærtedej)
400 g hvedemel
1 æg
1 æggeblomme
½ tsk. fint salt
150 g sukker
1/2 vaniljestang
150 g smør

Fyld:

125 gram marcipan
50 gram smør
2 æg
600 gram abrikoser (hvis det er uden for sæson kan der bruges abrikos fra dåse.)
1 æg til pensling
1 tsk sukker

  1. Først laves mørdejen. Hæld melet i en skål, og tilsæt æg, æggeblomme, salt, sukker og vaniljekorn sammen med det bløde smør.
  2. Ælt det hele hurtigt sammen med hænderne til en kugle. Tryk den lidt flad, og kom den i en frysepose og sæt på køl i 1 time.
  3. Tænd ovnen på 200 grader. Rul nu dejen ud i en tærteform. Kanten må gerne være 4-5 centimeter for lang.
  4. Så skal fyldes lavet. Ælt marcipan og smør sammen. Tilsæt de to æg og ælt dejen godt igennem.
  5. Fordel marcipanblandingen i tærteformen.
  6. Skær abrikoserne over og fjern stenene. Sæt abrikoserne ned i formen.
  7. Fold den overskydende dej op omkring abrikoserne. Pensl dejkanten med æg og drys med sukker.
  8. Tærten bages i ca. 25 minutter. Lad tærten afkøles inden servering.
  9. Server eventuelt med creme fraiche eller vaniljeis.

abrikostærte

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close