Smagen af
Smagen af: Amerikansk jul – fudge
En konditorfejl
Fudge er en amerikansk opfindelse fra slutningen af 1800-tallet, og man mener, at fudge oprindeligt er et resultat af en fejl, ved et mix af karamel og fondant. På trods af den amerikanske oprindelse, har det fået det britiske navn fudge, som i datidens England blev brugt om en fejl.
Fudge er noget af det mest populæreste julekonfekt i USA, selvom det naturligvis bliver spist året rundt. Der findes mange steder, man kan købe fudge, men det er faktisk hurtigt og nemt at lave selv med denne fudge opskrift.
Smag af jul
Fudge findes i utallige forskellige smagsvarianter. Dette er en fudge opskrift på en julevariant, hvor fudgen har en kraftig smag af brunkage.
Opskrift: julefudge
230 gram kondenseret mælk
400 gram hvid chokolade
1-2 tsk ingefær
½ tsk kanel
½ tsk muskatnød
Evt. rød og grøn krymmel
- Hæld den kondenserede mælk i en skål. Hak chokoladen i små stykker og hæld i skålen. Sæt skålen i mikroovnen og varm i 2-3 minutter indtil chokoladen er smeltet. Tag skålen ud og rør rundt i blandingen til den er helt blød og glat.
- Tilsæt krydderierne med det samme og rør godt rundt.
- Hvis du vil tilsætte krymmel så vend det forsigtigt i blandingen nu.
- Hæld nu massen over i et 20×20 cm fad. Sæt fadet i et køligt rum eller i køleskabet, og lad den sætte sig. Når massen har sat sig, så skær den i firkanter og server.
Opbevar fudgen i en lufttæt beholder et køligt sted.
En kommentar