AttraktionerSeværdigheder
Golden Gate Bridge

Golden Gate-broen er en af verdens mest kendte broer, og et stærkt symbol på San Francisco og USA. Det er samtidig en af de mest fotograferede broer i verden.
Broen har fået sit navn, fordi den krydser Golden Gate-strædet. Broen er 2,7 km lang, og er åben for både fodgængere, cyklister og biltrafik.
En af de mest besøgte attraktioner i USA
Hvert år kommer der over 10 millioner besøgende til Golden Gate-broen. Udover at ville nyde den fantastiske panoramaudsigt over Stillehavet, Alcatraz og San Francisco, kommer de i særdeleshed også for at se broen, der i sig selv er et mesterværk og et ikon.
Da Golden Gaten-broen, efter fire års arbejde, stod færdig i 1937 var det den længste og højeste hængebro i verden. Den rekord havde den indtil 1964, hvor en endnu længere hængebro blev indviet i Japan. I dag er Golden Gate-broen den næst længste hængebro i USA.
Selvmordsbroen
Golden Gate-broen har med tiden fået det ikke særlig flatterende øgenavn, selvmordsbroen. Siden åbningen i 1937 har der været over 1500 selvmord fra broen. Det er derfor blevet besluttet at opsætte nogen sikkerhedsbarrierer for at forhindre at flere springer ud fra broen, og medierne nævner kun selvmordene i meget begrænset omfang.
International Orange
Farven på broen er International Orange, og den blev til dels valgt, for at broen bedre kan ses i tågen. Der er ansat 38 malere, som har til opgave at vedligeholde broens maling.
Man kan lære mere om broens historie, og købe utallige Golden Gate Bridge souvenirs i Golden Gate Bridge Welcome Center.
Golden Gate Bridge Welcome Center
Golden Gate Bridge
San Francisco, CA 94129, USA