Med tog fra Chicago til Memphis til New Orleans

På togrejse i USA

Min mand og jeg har efterhånden været i USA en del gange, men vi har altid fløjet eller været på roadtrip. Denne gang har vi besluttet at prøve noget andet. Vi skal med togrejse i USA. Valget er faldet på Amtrak, og ruten hedder Chicago, Memphis, New Orleans. Det er første gang, at vi skal besøge de tre byer. Vi rejser i påsken, og har 8 dage til rådighed. Vi har bestemt os for 3 dage i Chicago, 2 dage i Memphis og 3 dage i New Orleans. Hjemmefra har vi bestilt togbilletter og hoteller.

Chicago – storby, kunst og arkitektur

Solen skinner, da vi ankommer til Chicago. Efter vi har checket ind på vores hotel, begiver vi os straks ud i byen. Første stop på vores liste over ting vi gerne vil se, er skulpturen Cloud Gate. Kunstværket er fra 2006, men er allerede et af Chicagos mest genkendelige vartegn. Vi får set den flotte skulptur, og bruger et par timer på at gå rundt i parken, inden vi går op mod Magnificent Mile, som den berømte hovedgade Michigan Avenue også bliver kaldt.

Udsigt til 4 stater

Vores første indtryk af Chicago er utrolig positivt, og vi undrer os over, hvorfor vi dog aldrig har været her før. Om aftenen spiser vi, og får et par drinks på en restaurant i John Hancock Center, der er USA’s 5. højeste bygning. Her har vi en fantastisk udsigt over byen. Det siges, at man på en klar dag kan se fire stater fra bygningen, – Michigan, Illinois, Indiana og Wisconsin.

Påskegudstjeneste

Efter middagen begiver vi os hjem til hotellet. Der er en god stemning i byen, der på godt og ondt, ikke har helt den hektiske vibe, som man oplever i New York. Dagen efter går vi igen rundt i byen. Denne dag er vejret er ikke det bedste i The Windy City. Vi shopper lidt, og da det begynder at regne, beslutter vi impulsivt at tage til en påskegudstjeneste i en stor kirke, vi tilfældigt kommer forbi. En stor gruppe børn optræder, kirken er propfyldt og alle kirkegængerne har fint tøj på.

Arkitektur bådtur

På vores tredje og sidste dag i Chicago tager vi med på en guidet bådtur, der har fokus på byens arkitektur. Båden afgår lige fra broen ved The Wrigley Building. Solen skinner og turen er virkelig interessant og meget lærerig. Vi hører en masse om byens historie og om de forskellige bygninger. Vi har haft nogle fantastiske dage i Chicago, og er blevet ret glad for byen.

Afsked med Chicago

Om aftenen begiver vi os hen til Union Station. Tiden er kommet til, at vi skal forlade Chicago og rejse videre til Memphis. Skæbnen vil dog, at en storm har væltet et træ over skinnerne, og vores tog er aflyst. Vi må i stedet vente til næste dag. Vi er glade for den ekstra dag i Chicago, men er samtidig kede af, at vi nu kun kommer til at have én hel dag i Memphis.

Første møde med Amtrak

Da vi dagen efter igen kommer hen til banegården, finder vi hen til venterummet for vores tog. Vi er noget forundret over, hvad vi møder her. Venteværelset er fyldt op med alle stereotyper, man kan tænke sig. I ét hjørne sidder nogle nonner, mens der i det modsatte hjørne sidder en lille gruppe soldater. Der er flere ekstrem overvægtige mennesker, et par stykker, der mangler en arm eller ben, et par cowboys og en gruppe amish. En buttet 9-10 årig pige i lyserødt tøj kaster op i en tyk lyserød stråle, lige i det hun passerer os. Der er ingen, der løfter et øjenbryn. En gammel dame, der næsten er blind, beder mig om hjælp med at købe snacks i maskinen.
Vi sidder stille og måber indvendigt. Det er et helt andet Amerika vi ser her, end det vi normalt møder ved de gængse turistattraktioner. Vi er nu både nervøse og nysgerrige på, hvad togturen vil byde på.

Forkert venteværelse

Da vi skal til at boarde, bliver vi gjort opmærksom på, at vi har befundet os i den forkerte ventesal. Ikke fordi vi sad ved det forkerte tog, men da vi har flottet os, og købt første klasses billetter, er vores venterum et helt andet sted, over i en rigtig flot del af den gamle stationsbygning.

Første klasse

Da toget ankommer bliver vi ført ned til perronen. Toget er enormt stort. Vi finder nemt vores togvogn, og bliver budt velkommen af en steward, som allerede har redt sengene i vores kupé op til os. Toget forlader Chicago, og vi er på vej sydpå. Hovedårsagen til at vi har booket billetter til første klasse, er at vi gerne vil have vores egen private sovekupé. Vi har god plads og eget toilet, men derudover er der ikke meget første klasse over kupéen. Maden vi får serveret i spisevognen, er bestemt heller ikke noget at råbe hurra for.

På vej

Med meget jævne mellemrum hører vi høje båtlyde fra toget. Vi begynder at undre os over, om noget er galt, siden det bliver ved. Efter 1 times kørsel spørger jeg stewarden, hvordan det kan være toget dytter så ofte. Han svarer, at det er lovgivningen, der påbyder at de skal dytte, hver gang toget kommer til en jernbaneoverskæring. Forundret spørger jeg, om det da kommer til at forsætte sådan hele natten. Det gør det, svarer han med største selvfølgelighed. Vi sender vores Bose noise cancelling head phones en MEGET kærlig tanke.

Fremme i Memphis

Da vi ankommer til Memphis kl. 6 om morgenen, er det synd at sige, at vi har fået en god nats søvn. Selv vores Bose headphones har ikke kunne skjule den konstante dytten, og togets rumlen har kastet os frem og tilbage i sengen hele natten. Vi tager det som en del af oplevelsen, og vi er i fint humør, da vi står af toget i Memphis. Vi er fast besluttet på at få det maksimale ud af vores ene dag i byen.

Memphis – Graceland, Beale Street og National Civil Rights Museum

Ved stationen i Memphis er der ikke rigtig nogle taxaer, men til gengæld holder der en town car. Vi får kontakt med chaufføren, og han vil gerne køre os til vores hotel. Chaufføren er en sort mand i slut 20’erne, der fortæller os, at det er hans mors vognfirma han kører for. Han er en supervenlig fyr, og vi aftaler med ham, at han skal hente os på hotellet senere, og køre os til Graceland.

Vi får lov at checke tidlig ind på hotellet, og når at få lidt tiltrængt søvn, inden vi som aftalt bliver hentet kl 10.

Hjemme hos Elvis

Graceland er ret meget som vi havde forestillet os. Vores plan om at komme tidligt på dagen, for at undgå de værste menneskemængder, virker. Der er ikke meget kø, da vi kommer, og vi skal ikke vente særlig længe. Vi får købt vores billetter, og en lille bus kører os op til huset, hvor vi bliver lukket ind i grupper. Vi er blevet udstyret med en audioguide, der fortæller os om Elvis og de forskellige rum i huset. Udenfor ser vi haven, og Elvis’ gravplads.

Høj kriminalitet

Efter Graceland bliver vi igen hentet af vores chauffør. Selvom det ikke er det billigste alternativ, sparer vi rigtig meget tid på at have en stedkendt chauffør til rådighed.
Vi taler igen med ham, og spørger lidt ind til hans liv, og han fortæller os, at han tidligere var medlem af en kriminel bande, men var kommet på ret køl igen. Det er primært manglen på gode faderfigurer blandt de unge, der er skyld i byens meget store kriminalitet, fortæller han. Vi får spurgt lidt ind til problemerne, og han fortæller, at han aldrig kunne finde på at gå ud, uden et våben. Da vi spørger om han har våben på sig nu, fortæller han lidt tøvende, at han både har et våben i handskerummet og baggagerummet. Selvom det ikke er ny viden for os, at Memphis er plaget af høj kriminalitet, så gør det alligevel indtryk at tale med en som lever i det, og i den grad har været en del af det.

Rosa Parks og Martin Luther King jr.

Vi bliver nu sat af foran National Civil Rights Museum. Museet der er fra 1991, blev genåbnet efter store ændringer og fornyelser i 2014. Samme år blev det anerkendt som et Smithsonian Affiliate Museum. Museet er bestemt et besøg værd. Integreret i museet er også Loretta Motel, hvor Martin Luther King Jr befinder sig, da han på tragisk vis bliver dræbt i 1968. Museet er et rigtig godt og vigtigt museum, dog med lidt rigelig tekst.

Beale Street

Efter museet tager vi ned til Beale Street. Her finder vi en burger bar, hvor vi spiser en god frokost. Vi går lidt op og ned af Beale Street, og hører lidt musik, inden vi begiver os tilbage til hotellet.

Med Amtrak videre mod New Orleans

Tidlig næste morgen står vi igen på togstationen i Memphis. Vi er klar til næste etape af vores togrejse i USA. Denne gang skal vi køre om dagen, så det er ikke sovekupéer, vi kommer ind til. Vi har igen bestilt første klasse, så vi har vores egen kupé. Vi har god plads, og fra vinduet kan vi se sydstaterne udfolde sig. Vi kommer dog ikke uden om den enerverende konstante dytten fra toget.

Da toget standser i Jackson, Mississippi, en stat vi endnu ikke har besøgt, tager vi chancen, og hopper hurtigt ud, og tager et billede.

Landskabet vi kører forbi, er noget anderledes, end hvad vi ellers har set på turen.

New Orleans – French Quarter, Bourbon Street og Mississippi floden

Vi ankommer til New Orleans i løbet af eftermiddagen. Togets dytten har gået os på nerverne i minimum et par timer nu, så vi ser frem til endelig at vinke farvel til Amtrak!

Vi sætter os hen i en taxa til vores hotel. Vi har booket et værelse på Le Pavillion Hotel, der er i flot fransk stil, og ligger i gåafstand til det meste.

Kaos på Bourbon Street

Vi starter med at begive os ned til Bourbon Street, New Orleans berømte gade i det gamle French Quarter. Vi bliver meget overvældet af, hvad der møder os. Stedet er fyldt med mennesker i alle aldre. Der bliver spillet musik, danset, drukket og gøglet alle steder. De mange altaner på husene langs gaden er også fyldt med festglade mennesker, der drikker og skåler. En mand kommer imod os med en kæmpe slange om halsen, og fra den anden retning kommer en lille jazz parade. Turister render rundt med meter lange drinks i souvenirkopper. Det hele virker som ét stort kaos. Vi går hurtigt igennem menneskemyldret, mens vi prøver at kapere alle indtrykkene. Da vi er kommet igennem, beslutter vi at trække os tilbage til hotellet og bestille roomservice.

Kirkegårdstur

Dagen efter skal vi på én tur, som vi har glædet os rigtig meget til. Vi skal besøge en gravplads. Vi mødes med vores guide og 7-8 andre turister foran en bar/café i French Quarter. Her kl. 9 om morgenen er det næsten ikke til at kende stedet igen. Her er stille og rigtig hyggeligt. Husene kommer nu rigtig til sin ret, og bydelens charme står knivskarpt.

Vi følger i hælene på guiden, hen til gravpladsen, og lærer en masse om New Orleans på vejen. Vores guide, er ekstrem kompetent og en god formidler. Gravpladser i New Orleans er lidt specielle, da de døde, på grund af den våde jord, ikke bliver begravet under jorden, men over. Vi hører om begravelsesritualer og traditioner, og om nogen af de bysbørn, der er begravet på kirkegården.

Efter vores kirkegårdstur udforsker vi byen på egen hånd. Vi spiser frokost ved vandet, og nyder stemningen og det gode vejr.

Hjuldamperen

På vores sidste dag i New Orleans tager vi med en hjuldamper ned ad Mississippi floden, hen og ser en slagmark, hvor vi lærer lidt om slaget om New Orleans.

Vi har haft en fantastisk tur og oplevet rigtig meget. Det har været tre rigtig fine byer, og vi nåede slet ikke at se, alt det vi ville, så der er grunde nok til at komme tilbage. Vi er enige om at der er bedre måder at rejse på og at næste gang nok ikke skal være en togrejse i USA.