AttraktionerSeværdigheder

The Cupcake ATM

Cupcake cravings?

Hvem har ikke stået kl. 3 om natten med en uimodståelig trang til cupcakes? Bagerierne har lukket, så hvad gør man? Man tager selvfølgelig hen til en cupcake automat.

Fra fjollet ide til millionforretning

Da Candace Nelson var gravid, havde hun stor trang til cupcakes, – også om natten. Så Candance og hendes mand Charles kom på ideen, at man kunne lave en cupcake automat. Den første åbnede i Beverly Hills, men siden er der kommet flere til, og nu er det muligt at købe en cupcake fra en automat i amerikanske storbyer som Austin, Las Vegas, Chicago, Dallas, Houston og Tampa. Fra at være en fjollet ide, er konceptet nu gået hen og blevet en millionforretning for Nelson parret.

1000 cupcakes i døgnet

Cupcake automaterne har åbent døgnet rundt, og sælger i gennemsnit 1000 cupcakes i døgnet. En automat kan lave 100 transaktioner i timen. En cupcake automat kan indeholde op til 760 cupcakes ad gangen, og de bliver fyldt op 2-3 gange i døgnet. De cupcakes, der ikke er blevet solgt, bliver fjernet, så det altid er helt friske cupcakes, man får i automaten.

Ved automaten vælger man først mellem de mange cupcake varianter. Så kører man visakortet igennem, og vupti, ud af lågen i en lille fin æske, kommer der en cupcake. Der er mange forskellige smagsvarianter, lige fra de traditionelle, som chokolade og red velvet, til de lidt mere specielle som skumfidus eller kiks.

I de mere populære lokationer som Las Vegas og Chicago må man ofte stå i kø til automaten.
En cupcake fra The Cupcake ATM koster $4.25

http://sprinkles.com/cupcake-atm

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close