AttraktionerSeværdigheder
Stone Mountain
Stone Mountain er et stort granitbjerg, der ligger i midten af Stone Mountain Park i Atlanta, Georgia. Bjerget er over 3 millioner år gammelt, og tårner sig mere en 250 meter op i vejret. På siden af bjerget er der udhugget et kæmpe relief af sydstaternes helte fra borgerkrigen. Relieffet blev færdigt i 1972 efter 57 års arbejde. Det var Gutzon Borglum, søn af en dansk emigrant, der stod for udhugningen.
Man kan vælge enten at gå op på bjerget ad en 2 km lang sti eller tage svævebanen Skylift op til toppen.
Patriotisk lasershow
Hver aften om sommeren er der et stort anlagt lasershow på stenen. Showet, der vist godt kan kaldes meget patriotisk, vises med lyd, lys og fyrværkeri.
Turen rundt om Stone Mountain er 8 km lang. Der kører også et lille tog rundt om stenen, hvis man ikke vil gå.
Stone Mountain Park er den største turistattraktion i Georgia, og ud over stenen, er der forskellige attraktioner og events. Stedet er et populært parkområde for mange af Atlantas indbyggere.
Kontroversielt monument
Stone Mountain Park er også genstand for mange kontroverser. Ikke nok med at sydstatsheltene på bjergets relief, meget uamerikansk, er krigens tabere, så havde de også en utrolig dårlig sag på hånden. Selvom mange argumenterer for, at man ikke kan fejre nogen, der forsvarede slaveriet, er der også mange, der mener, at man skal bevare udhugningen som en del af historien.
Da Ku Klux Klan blev grundlagt for anden gang i 1915, skete det på et møde på toppen af bjerget, og ved åbningen af parken i 1965, havde man valgt dagen for 100-året på Abraham Lincolns mordattentat.
På trods af de mange kontroverser er parken et enormt populært udflugtsmål.
Stone Mountain ligger 11 km øst for Atlanta, og på en klar dag kan man nemt se byen fra toppen af stenen.
Stone Mountain Park
875 Main St.
Stone Mountain, Georgia 30083
https://www.stonemountainpark.com/
En kommentar