Smagen af

Smagen af: Thanksgiving

Amerikansk Thanksgiving

Den fjerde torsdag i november fejrer man Thanksgiving i USA. Selvom man dårligt kan tænke sig noget mere amerikansk, er det faktisk en tradition med rødder tilbage i England. Her havde man indført dage, hvor englænderne samles, og takkede Gud. Denne tradition tog de første udvandrere med sig til Amerika, hvor den første Thanksgiving blev fejret i 1621.

I dag fejres Thanksgiving ved at man samles med familien til en stor festmiddag. Der er mange varianter af en Thanskgiving middag, og hver familie har sine egne traditioner. Langt de fleste er dog enige om, at en rigtig Thanskgiving middag indeholder kalkun, stuffing, tranebærkompot og græskartærte.

Vil du have lidt amerikansk hygge derhjemme, så kan du passende samle venner og familie til en hyggelig Thanksgiving middag. Det er også en god anledning til at dække et fint bord.

thanksgiving bord

Opskrift på Thanksgiving middag til 8 personer


Kalkunsteg
Kalkun – beregn en kalkun på ca. 4-5 kg til 8 personer
mel til sovsejævner
salt
peber

  1. Tænd ovnen på 160 grader. (Ikke varmluft).
  2. Gnid kalkunen udvendigt med salt og peber. Placer kalkunen i en bradepande med smule vand i bunden. Sørg for at bunden hele tiden er dækket af vand.
  3. Kalkunen steges i ovnen. Ca. 45 minutter per kg fra optøet tilstand og 1 time og 10 min fra frossen tilstand. Pensl den jævnligt med smeltet smør og/eller hæld noget af vandet fra bunden af bradepanden over kalkunen.
  4. Når kalkunen har opnået den gyldne farve, kan du evt. lægge et stykke staniol lægges over brystet for ikke at give det yderligere farve.
  5. Tjek om kalkunen er færdig, ved at stikke en kødnål i. Saften skal være klar, og må ikke være rødlig. Kalkunen skal have en temperatur på 75 grader.
  6. Lad den færdige kalkun hvile i 25 minutter før udskæring og servering.
  7. Si stegeskyen over i en gryde, og kog den igennem. Jævn med sovsejævner, rund af med fløde og smag til med salt og peber.

 Stuffing
300 gram brød uden skorpe
100 gram smør
3-4 finthakkede løg
8 hakkede stilke bladselleri
2 spsk finthakket salvie
2 spsk finthakket timian
salt
peber
5 dl hønsebouillon
2 æg

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Skær brødet ud i små terninger og fordel dem på en bradeplade. Bag brødet i 10 minutter eller til de har fået et let gyldent skær. Vend dem gerne nogle gange undervejs, så de bliver gyldne på alle sider. Lad derefter brødet afkøle.
  2. Smelt smørret i en lille gryde og tilsæt det hakkede løg og bladselleri. Svits det, og tag derefter gryden af varmen, og lad det afkøle.
  3. Hak salvien og den friske timian, og bland det i en skål med løgene og bladsellerien, og hæld brødet i skålen. Tilsæt lidt salt og peber.
  4. Opløs hønsebouillonen i 5 dl kogende vand.
  5. Vend forsigtigt brødblandingen, mens hønsebouillonen langsomt tilsættes.
  6. Tilsæt æggene og vend forsigtigt indtil hele blandingen er fugtig.
  7. Hæld nu blandingen over i et ovnfast fad og bag på 225 grader i 25-30 minutter. Hvis du gerne vil have en stor sprød skorpe, kan du bruge et fladt fad.

Tranebærkompot
340 gram friske eller frosne tranebær
130 gram sukker
2,5 dl appelsinsaft
1 knivspids salt

  1. Bland tranebær, appelsinsaft, sukker og salt i en lille gryde. Bring det i kog, og lad det koge i ca. 15 minutter, mens du rører rundt.
  2. Fjern evt. skum og hæld kompotten i en skål. Lad det afkøle inden servering.

Tilbehør
Server gerne tilbehør som kartoffelmos, søde kartofler, majskolber eller bønner til.

Velbekomme!

 

En Thanksgiving dessert består typisk af en græskartærte. Find opskriften på en klassisk græskartærte her.

graeskartaerte pumkin pie opskrift

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close