
Philadelphia er kendt over hele USA for deres berømte Philly Cheesesteak. Det er en kombination af oksekødsstrimler, løg, og ost samlet i et brød. Philly Cheesesteak kan spores tilbage til 1930’erne, hvor Pat og Harry Olivieri angiveligt opfandt den. Historien lyder, at de stod i deres hotdogbod, hvor de en dag prøvede at lægge stegte kødstrimler og løg ind i brødet, i stedet for en pølse. En taxachauffør kom forbi og ville også prøvesmage. Da han havde spist den, foreslog han dem, at de skulle droppe at sælge hotdogs, og i stedet kun sælge deres nye opfindelse. Pat og Harry begyndte at sælge dem, og de blev hurtigt en bestseller i deres bod.
I dag er Philly Cheesesteaks populære på restauranter og madboder i hele byen, og de kommer nu i mange forskellige varianter.
Philly Cheesesteak opskrift
Her er en nem og klassisk Philly Cheesesteak opskrift:
4 stk.
2 spsk. olivenolie
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
1 løg
1 tsk. salt
450 g steak
½ tsk. peber
170 g cheddarost
2 baguetter
- Varm halvdelen af olien i en lille gryde. Hæld de hakkede peberfrugter og det hakkede løg i gryden. Tilsæt salt. Rør ofte. Det skal steges i 12-15 minutter. Tag herefter løg og peberfrugt op ad gryden og læg på en tallerken.
- Skær kødet ud i meget tynde strimler.
- Hæld nu den sidste halvdel olie i gryden, og tilsæt kødet. Steg det til du synes det har fået nok. Tilsæt salt og peber.
- Tilsæt nu igen peberfrugten og løget. Og vend blandingen nogle gange.
- Tilsæt nu osten i gryden, og lad det stege indtil osten er smeltet.
- Skær baguettes over så du har 4 dele, og åben dem på midten. Fordel nu blandingen i brødet, og server med det samme.