Smagen af

Smagen af: Massachusetts – Cape Codder

Massachusetts er den stat i USA, der producerer næstflest tranebær, så det er ikke så overraskende at statens signaturdrink indeholder tranebærjuice. Den originale Cape Codder opskrift blev efter sigende kreeret i 1940’erne af en forening for tranebærproducenter. Oprindeligt blev den dog lanceret under navnet Red Devil, men fra 1960’erne var det navnet Cape Codder, der overtog. Dette navn refererer til det populære feriested Cape Cod i Massachusetts, som også bliver kaldt USA’s uofficielle tranebærhovedstad.
En Cape Codder drink er især populær i New England området, så selvom den langtfra altid står på menukortet, så kan du altid bestille den. Lav dog ikke den fejl at kalde det en vodka med tranebærjuice. 😉

Cape Codder er med dens tre ingredienser nok en af de nemmeste drinks at mixe. Få den originale Cape Codder opskrift her:

Opskrift – Cape Codder cocktail

60 ml vodka
120 ml tranebærjuice
½ lime

  1. Fyld et højt cocktailglas med is og hæld vodkaen over.
  2. Tilsæt tranebærjuicen og pres limesaft over. Rør forsigtigt rundt.
  3. Pynt glasset med en skive limefrugt og server.

opskrift cape codder

Læs også Smagen af Massachusetts – Chocolate Chip Cookies her.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close