Only in America

Only in America: Hawaiiansk Luau fest

Luau er en traditionel hawaiiansk festmiddag, der kan spores tilbage til 1819. Dengang ophævede Kong Kamehameha II den lov, der dikterede, at mænd og kvinder skulle spise deres måltider separat. Kongen spiste efterfølgende en middag med en kvinde, som et symbol på lovens ophævelse. Dette måltid bliver nu beregnet som den første Luau. Navnet kommer af en af de retter, – kylling indpakket i blade fra en taroplante og bagt i kokosmælk, der blev serveret.

I dag holder de lokale på Hawaii stadig Luau fester. Ofte når man vil markere noget særligt. Det kan være alt fra fødselsdage, en high school graduation eller et bryllup.

luau maui

Luau turisme

Der afholdes rigtig mange kommercielle Luau’s for de mange turister på Hawaii, der gerne vil opleve den hawaiianske tradition. De kommercielle Luau’s vil ofte have flere hundrede turister med, og på de store hoteller afholdes de hver uge.

luau fest

Som deltager til en kommerciel Luau vil man oftest starte aftenen med at få demonstreret lidt hawaiiansk kunst og håndværk. Herefter vil selve middagen blive serveret. Middagen består af en masse forskellige traditionelle polynesiske retter. Efter middagen vil der være underholdning med dans og musik fra de polynesiske øer. Det vil ofte være hawaiianske hula-dansere, samoansk ilddans eller en maorisk haka. I de senere år især har arrangørerne forsøgt at vise et mere autentisk billede af hawaiiansk musik og kultur, men det er stadig en meget turistet og kommerciel oplevelse man får. Hvis man gerne vil vide mere om polynesisk kultur kan man jo eventuel supplere med et besøg på et af kulturcentrene, der ligger rundt omkring på øerne. Der afholdes Luau fester for turister på alle de større øer i Hawaii.

Det koster omkring $80-$120 per person at deltage.

Her kan du købe billet til nogle af de mange forskellige Luau’s der afholdes for turister.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close