Only in America

Only in America: Tornadojæger

Fra adrenalin til mainstream

Engang var tornadojagt, eller storm chasing som det hedder på engelsk, noget der var forbeholdt forskere og adrenalin-junkies, men efterhånden er det blevet en noget mere mainstream aktivitet.
Tornadojagt går ud på, at man ved at analysere vejrrapporter og vejkort prøver at finde frem til, hvor den næste tornado vil opstå, for så at køre derhen og ved selvsyn se en tornado i aktion.

Tornadojæger i ferien

Siden filmen Twister havde premiere i 1996, er der flere og flere turister, der ønsker at tilbringe deres ferie med at jagte tornadoer. Hvert år ankommer der rejsende fra hele verden til stater som Oklahoma, Texas og Nebraska i det amerikanske Midwest. Det kan umiddelbart virke absurd at dødbringende vejr er blevet til en turistattraktion, men det er, ikke desto mindre, det der er sket.
Den nemmeste måde at blive tornadojæger på, er at benytte sig af et af de efterhånden mange tornadojægerfirmaer. Disse firmaer består af tornadojægere, der tjener penge ved at tilbyde turister at komme med ud på tornadojagt. De fleste selskaber har ture af 7-10 dages varighed. Selskaberne organiserer som oftest alt transport, overnatninger, guides og agerer også chauffører. Fly og måltider skal man så selv betale oven i tour-prisen.

Ventetid

Som tornadojæger skal man være forberedt på en masse ventetid og frustrationer. Det kræver meget tålmodighed at være tornadojæger og chancerne for at se en tornado er ikke overvældende store. Hvis der endelig opstår en tornado, vil mange af dem kun være på jorden i 1-2 minutter. Omkring 25-30% af gange vil man opleve at se en tornado på sin tour.

Tornado kansas

Man skal derfor være klar på at tilbringe størstedelen af tiden med kørsel og ventetid.
Dagen vil som regel starte med, at man står tidligt op og analyserer vejrdataene. Herefter kører man hen til det område, hvor man forudser, der er størst chance for, at der vil opstå en tornado. Derefter vil man finde et godt sted at spise frokost. Ofte er frokost tornadojægerens hovedmåltid, for sen eftermiddag og tidlig aften er der, hvor der er størst chance for, at der opstår en tornado.

Book i god tur

En tur som tornadojæger koster omkring $2000 afhængig af selskabet man vælger. Til den pris skulle man måske tro, at det var once in a lifetime oplevelse, men mange af selskaberne fortæller, at 60-70% af dem, der er med, bliver så bidt af det, at de kommer igen året/årene efter.

Hver tur har meget begrænset antal pladser, so oftest skal der bookes 1-2 år i forvejen.
Her er nogle af de selskaber, der tilbyder tours:

Storm Chasing Adventure Tours starter i Denver eller Oklahoma. En tour koster fra $2.100.
http://www.stormchasing.com
Silver Lining Tours starter i Denver, Oklahoma eller Rapid City. Priserne starter fra omkring $1.500.
http://www.silverliningtours.com/
Extreme Tornado Tours starter i Denver eller Oklahoma. Priserne starter fra $2,700. https://www.extremetornadotours.com/

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close