AttraktionerVejside attraktioner

Salvation Mountain

Salvation Mountain er en kunstinstallation i Californien. Det er kunstneren Leonard Knight, der står bag det 15 meter høje bjerg. Knight mente, at det var Guds vilje, at han skulle lave et kærlighedsbudskab i den barske californiske ørken, og han begyndte arbejdet med at kreere Salvation Mountain. Knights første forsøg mislykkedes, da bjerget kollapsede, men efter 28 års arbejde stod bjerget endelig færdigt i slutningen af 90’erne.
Bjerget er bygget af lerholdig jord, sand, mudder og over en halv million liter maling. Malingen hjælper bjerget med at stå oprejst og beskytte det med den barske natur. Samtidig er malingen blevet brugt til at dekorere bjerget med diverse malerier og bibelske vers.

Salvation Mountain USA

Midt i ørkenen

I mange år blev besøgende bedt om at donere maling til projektet, men i dag tages der kun imod donationer i form af penge. Kunstneren døde i 2014, og stedet varetages i dag af hans venner.

Husk at fyld bilen op med benzin og medbring rigeligt af vand, da stedet ligger ude i ørkenen uden nogen butikker eller tankstationer i nærheden.
Der er malet en gul sti på bjerget som man skal holde sig på.

Salvation Mountain har åbent fra solopgang til solnedgang. Det ligger 1,5 times kørsel fra Joshua Tree National Park, 2,5 time fra San Diego og 3 timers kørsel fra Los Angeles.

Salvation Mountain
603 Beal Road
Calipatria, Californien 92233

http://www.salvationmountaininc.org/

Læs også om Seven Magic Mountain her.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close