Seværdigheder

Roosevelt Island Tramway

Øst for Manhattan ligger den lille aflange ø Roosevelt Island. Da øen hovedsageligt består af beboelsesområder, bliver den ofte overset af New Yorks mange turister, men det er en skam. Man kan nemt komme dertil med den efterhånden berømte Roosevelt Island Tramway, og alene den fantastiske udsigt over Manhattans skyline er turen værd.
Svævebanen forbinder Roosevelt Island med Upper East Side på Manhattan. Den passerer East River og kører lige ved siden af Queensboro Bridge. Hver år transporteres over 2,5 millioner passagerer med svævebanen.

Den første svævebane i USA

Da svævebanen åbnede i 1976, var det den første svævebane af sin art i USA. Svævebanens kabiner kan hver medbringe 110 passagerer, og der køres 115 ture per dag. Den afgår hver 15. minut, undtagen i myldretiden, hvor den afgår med et par minutters mellemrum. Svævebanen har en hastighed på lige under 30 km/timen, og det tager omkring 5 minutter at tilbagelægge den 940 meter lange strækning.
Når kabinerne er på det højeste sted på banen, er de 76 meter over vandoverfladen.
En envejsbillet koster $2.75, og når du er ankommet til Roosevelt Island, kan du tage en Red Bus for kun $0.25, og få en rundtur på øen.

For mere information: www.rioc.ny.gov.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close