Museer

De 5 bedste museer i Las Vegas

Las Vegas er meget andet end larmende spillemaskiner, overdådige buffeter og dansepiger.
Her er et bud på de fem bedste museer i Las Vegas:

1. National Atomic Testing Museum

I 2005 åbnede National Atomic Testing Museum. Museet fortæller historien om Nevada Test Site, der er et område i ørkenen nord for Las Vegas, hvor den amerikanske regering i en årrække lavede atomprøvesprængninger. Museet dækker perioden fra den første atomprøvesprængning i 1951 og frem til i dag. Regeringen nåede at foretage 928 sprængninger på stedet.
Museet dækker mange forskellige områder relateret til atombomber, og der er blandt andet en udstilling med indianske genstande, som man har fundet i testområdet. Der er også en udstilling om atombomber i popkulturen. I 1950’erne, inden man kendte til faren ved radioaktivstråling, var atomprøvesprængninger nemlig et mere muntert element, og sprængningerne blev et kæmpe trækplaster på turister. Mange kørte til Vegas for at se og opleve atomprøvesprængningerne. Der blev endda lavet kort over de bedste udsigtspunkter, og man solgte atomic drinks, lavede atomic frisurer og afholdte Miss Atomic Bomb skønhedskonkurrencer.

Alt det og meget mere kan man blive klogere på, på National Atomic Testing Museum. Et af de store highlights på museet er deres sprængnings simulator, hvor man kan få en ide om, hvordan det dengang føltes at overvære en atomprøvesprængning.
I 2011 underskrev Barack Obama en aftale, der betød at museet blev et national museum, som opererer under Smithsonian organisationen.

Museet ligger 10 minutters kørset fra The Strip. En billet koster $22.

National Atomic Testing Museum
755 E Flamingo Rd
Las Vegas, Nevada 89119

http://nationalatomictestingmuseum.org/

2. The Neon Museum

The Neon Museum blev grundlagt i 1996. Museet indsamler og restaurerer mange af de gamle Vegas neonskilte. Museet, der har skilte helt tilbage 1930’erne, tillægger ikke kun skiltene en kunstnerisk værdi, men også en betydelig historisk værdi i fortællingen om byen Las Vegas. Enkelte af skiltene er efter endt restaurering blevet placeret rundt omkring Freemont Street, og kan altså opleves helt gratis.

I alt har museet over 150 neonskilte. Samlingen inkluderer skilte fra Treasure Island, Stardust, Caesars Palace og Sahara. Man kan besøge museet enten om dagen eller om aftenen. Der er også mulighed for at komme med på en rundtur. På dagsturen er billetterne billigst, og det er muligt at se flere af skiltenes detaljer. Til gengæld skal man tage højde for varmen, da rundturen foregår udenfor. På aftenturen er der ca. 11 skilte, der er tændt, og det giver også en helt særlig oplevelse at se skiltene oplyst. Omvisningerne skal reserveres i forvejen, og de kan reserveres op til en måned i forvejen. Billetter koster fra $15. Hvis man også skal se The Mob Museum kan man med fordel købe en kombinationsbillet.

The Neon Museum
770 N Las Vegas Blvd
Las Vegas, Nevada 89101

http://www.neonmuseum.org/

3. Madame Tussauds Las Vegas Voksmuseum

I 1999 åbnede Madame Tussauds voksmuseum i Las Vegas. Det var det første af de kendte Madame Tussauds voksmuseer der åbnede i USA. Senere åbnede der også i New York City, Washington D.C. og Hollywood. På voksmuseet kan man se over 100 mere eller mindre vellignende voksfigurer af kendte film- og TV-stjerner, atleter, musikere og politikere.

På voksmuseet i Las Vegas kan du tage et selfie med Elvis Presley, drikke champagne med Hugh Hefner eller gå til alters med George Clooney.

En del af udstillingen viser også hvordan voksfigurerne bliver lavet. Her bliver det også afsløret at de ikke kun er lavet af voks, men at der er også ler og stål i dem. Det tager omkring 4-6 måneder at lave én figur. Museet har også en 4D biograf. Hvor man kan opleve Marvel superhelte universet på en helt ny måde.
Madame Tussauds Las Vegas ligger på The Venetian Hotel. Der er penge at spare, hvis man køber sin billet online. Spar $7 per billet ved at købe billetterne her.

Madame Tussauds Las Vegas
3377 S Las Vegas Blvd #2001
Las Vegas, Nevada 89109

https://www.madametussauds.com/las-vegas/en/

4. Bellagio Gallery of Fine Art

Bellagio Gallery of Fine Art er et lille kunstmuseum beliggende på hotel Bellagio. Museet har ikke en fast udstilling, men viser skiftende udstillinger med værker af nogle af verdens mest berømte kunstnere. Den beskedne størrelse på museet gør, at man får mere overskud til fordybelse i de enkelte værker.

Tidligere udstillinger har været med værker af Picasso, Fabergé, Andy Warhol og Lichtenstein. Hold øje med hjemmesiden for information om aktuelle udstillinger.
Som oftest er der gratis guidede omvisninger, man kan komme med på, hvis man blot har købt entrébillet.
Billetter koster $18. Det er rabat, hvis man er gæst på hotellet. Køb din billet her.

Bellagio Gallery of Fine Art
3600 S Las Vegas Blvd
Las Vegas, Nevada 89109

https://www.bellagio.com/en/entertainment/gallery-of-fine-art.html

5. The Mob Museum

I en gammel kombineret post- og retsbygning i Downtown Las Vegas finder man The Mob Museum. Det er et museum, der fortæller om organiseret kriminalitet i et historisk perspektiv og om den indflydelse det har og har haft på det amerikanske samfund. Gennem tekst, fotos, film og genstande fortæller museet om organiseret kriminalitet og om de illegale forretningsmuligheder forbudstiden medførte. Museet fokuserer på mafiaens illegale aktiviteter indenfor områder som gambling, narko, prostitution og spritsmugleri. Dertil kommer også historien om politiets arbejde med at forhindre og opklare denne kriminalitet.

Der bliver også fortalt mere om nogle af de mest notoriske mafia-medlemmer, som eksempelvis Al Capone, hvis perlemorsbesatte pistol også er udstillet.

Museet ligger få minutters gå gang fra Freemont Street. En voksen billet koster $27. Spar $4 per billet når du køber billetten her.

The Mob Museum
300 Stewart Ave
Las Vegas, Nevada 89101

https://themobmuseum.org/

Husk du får OplevUSA.dk’s Las Vegas guide i gave, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.
Tilmeld dig her, og få guiden i din indbakke med det samme.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close