Smagen af

Smagen af: Californien – Cobb Salad

Cobb Salad

Myten siger at opskriften til dem amerikanske madklassiker Cobb Salad oprindelig kommer fra the Brown Derby Restaurant i Hollywood. En sen aften i 1937 blev restaurantejeren Bob Cobb sulten. Han gik ud i køkkenet, og fandt lidt forskelligt frem fra de enorme køleskabe, og 1-2-3 vupti, Cobb salaten var en realitet. Restauranten findes ikke længere, men Cobb salaten har beholdt sin popularitet gennem årene.

Sådan laver du en Cobb Salad nemt og hurtigt.

Opskrift – Cobb Salad

Salat:

6 skiver bacon
2 kyllingebryster
1/2 hoved icebergsalat
1/2 romainesalat
1/2 bundt brøndkarse
2 mellemstore modne tomater
2 avocado
3 æg
75 gram blåskimmelost
2 spsk. purløg

Dressing:

0,4 dl rødvinseddikke
1/2 tsk. Sennepspulver
1 knivspids sukker
Salt
Friskkværnet sort peber
1dl rapsolie
0,4 dl ekstra jomfruolivenolie
1/2 spsk. friskpresset citronsaft
1/4 tsk. worcestershire sauce
1 fed hvidløg

  1. Steg bacon til det er sprødt og skær det i små stykker. Steg kylling og skær det i stykker.
  2. Hak salat og brøndkarsen og bland det rundt i en stor salatskål.
  3. Skær tomater, avocado og de hårdkogte æg til små tern. Placer det sammen med den smuldrede blåskimmelost dekorativt oven på salatbladene. Hak purløget og drys det oven på.
  4. Dressingen laves i en lille skål. Pisk eddike, sennepspulver, sukker og salt og peber sammen. Pres hvidløget og rør det i blandingen. Tilsæt langsomt raps- og jomfruoliven olien. Smag til med citronsaft og worcestershire sauce.
  5. Hæld dressingen over salaten eller server den separat.
Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close