Attraktioner
M&M’s World
M&M’s blev lanceret i 1941 og har siden været en af de mest populære slikvarianter i USA. Der ligger fem M&M’s butikker i verden, hvor af de tre ligger i USA. Butikkerne hedder M&M’s World og her kan man få alt tænkeligt M&M’s udstyr. I USA ligger butikkerne i New York, Las Vegas og Orlando.
Besøg en M&M butik
Den første M&M’s World åbnede i Las Vegas i 1997. Den er i fire etager og er på over 2800 m2. Der er også en 3D biograf, hvor man kan se en film med de 6 karakterer fra M&M’s universet. Butikken har over 8 millioner besøgende om året.
Butikkerne har alle prominente adresser. Las Vegas butikken ligger på The Strip, Orlando butikken ligger tæt på DisneyWorld og New York butikken ligger på Times Square.
I M&M’s World butikkerne kan man købe alverdens M&M’s merchandise. Der er over 7000 forskellige M&M’s produkter. Her kan du finde alt fra tøj til dig selv, en madskål til hunden eller et penalhus til skolebarnet. Man kan også blande sin egen pose med M&M’s. Her er utallige farver at vælge i mellem. I New York og Las Vegas butikkerne kan man endda få trykt sin egen tekst på M&M’sene.
Find en M&M butik her:
M&M’s World Las Vegas
3785 South Las Vegas Blvd
Las Vegas, Nevada 89109
M&M’s World Orlando
8001 S. Orange Blossom Trail
Suite 1132
Orlando, Florida 32809
M&M’s World New York
1600 Broadway
New York, New York 10019