AttraktionerSeværdigheder

Andeparade på Peabody Hotel

Det startede som en joke

Hvad der startede som en joke lavet i fuldskab, er her, næsten 100 år senere, en legendarisk Memphis tradition. I 1933 kom den daværende chef for Peabody Hotel i Memphis hjem fra jagt med sin ven. De var berusede, og i kådhed placerede de deres lokkeænder, der dengang var rigtige ænder, i hotellobbyens springvand. Hotellets gæster synes ænderne var fantastiske, og man besluttede, at ænderne fik lov til at blive.

Peabody hotel ducks

Permanente gæster

I dag bor der altid 4-5 ænder på hotellet. Ænderne bor på hotellets øverste etage, og der er glasvægge, så nysgerrige kan kigge ind i ændernes luksusbolig. Ænderne bliver behandlet som stjerner, og de har blandt andet deres eget bassin, og en hus der er udformet som en minikopi af hotellet, som de kan gå ind i og få fred, når de ønsker det. En såkaldt ´duckmaster´ tager sig af ænderne døgnet rundt.

 

Tre måneders arbejde

Hver dag kl. 11 tager ænderne elevatoren ned til lobbyen, hvorefter de marcher på den røde løber, fra elevatoren og direkte hen til springvandet. Kl. 17 tager de så turen retur.
Gråænderne ”arbejder” kun på hotellet i 3 måneder, før de kommer tilbage til gården, hvor de er fra. Her får de igen lov til at leve som vildænder.

Andemarchen er meget berømt og er noget af et tilløbsstykke, så man skal komme i god tid, hvis man vil have en god plads.
I hotellets shop kan man købe uendelig mange souvenirs med ænder på.

duck march

Hvis man ønsker det, kan man naturligvis også vælge at bo på The Peabody Hotel. Hotellet er et fint hotel i klassisk stil, der ligger i 5 minutters gåafstand fra Beale Street.

Der bliver i øvrigt ikke serveret and nogen steder på The Peabody Hotels restauranter.

The Peabody Memphis Hotel
149 Union Ave
Memphis, Tennessee 38103

(Reklamelink): Find gode hoteller i Memphis her.

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close