I fodsporene påOvernatning
I fodsporene på: Dirty Dancing
Dirty Dancing weekend
Den ultimative ’girls getaway weekend’ starter her! Godt 4,5 times kørsel fra Washington D.C. ligger Kellerman’s – feriestedet, hvor Baby mødte Johnny.
I virkeligheden hedder Kellerman’s Mountain Lake Hotel, og udover at hotellet ligger i lækre naturskønne omgivelser, så er det et must-see sted for Dirty Dancing fans.
På trods af, at det er over 30 år siden filmen først udkom, er stedet meget genkendeligt.
Kellerman’s
Hvert år afholder Kellerman’s, …ups, jeg mener Mountain Lake Hotel, fire Dirty Dancing weekender.
Her vil man få en tur rundt på ejendommen, og se de forskellige locations, der var med i filmen. Derudover vil der være en visning af filmen, en Dirty Dancing inspireret skattejagt, og selvfølgelig danseundervisning og en fest, hvor man kan få brugt sine nylærte dansetrin.
Hotellet udleverer gerne et kort, der viser de mange steder, hvor filmen er optaget.
På hotellets hjemmeside bliver der løbende opdateret, hvornår de kommende Dirty Dancing weekender finder sted.
Houseman familien boede i denne hytte med det grønne tag.
Bo i Babys hytte
Afhængig af hvilken type værelse man vælger, (- man kan for eksempel vælge at bo der, hvor Baby boede med sin familie), så ligger en weekend med underholdning og alle måltider inkluderet, på omkring $880 for 2 personer. Men så er du også garanteret the time of your life.
Book dit Dirty Dancing ophold her: http://www.mtnlakelodge.com/special-pkg/dirty-dancing-themed-weekend-package.aspx
Mountain Lake Hotel
115 Hotel Cir
Pembroke, VA 24136