Only in America

Only in America: Skønhedskonkurrencer

Fra amoralsk til respekteret

Den første skønhedskonkurrence i USA blev afholdt i 1854. Den blev dog hurtigt lukket ned, da den blev beskyldt for at være amoralsk. Først 70 års senere blev skønhedskonkurrencer set som respektable nok, og i 1921 afholdte man så den første Miss America. Der blev hurtigt bygget en hel industri op omkring skønhedskonkurrencerne. I dag er der ikke en eneste amerikansk by, med respekt for sig selv, der ikke har en skønhedskonkurrence. Fænomenet med at bedømme kvinders skønhed trives i høj grad, og flere konkurrencer sendes på live TV med millioner af seere.

skønhedsdronning

Store og små

I dag findes der et utal af skønhedskonkurrencer. De største og mest kendte konkurrencer er Miss USA, Miss America, Miss Teen USA, Miss Americas Teen og Mrs. America. Der findes også en hel del af de såkaldte ’small town pageants’, som bliver afholdt i forbindelse med de årlige byfester. Her konkurreres der om hvem, der skal have lov til at repræsentere byen i de større konkurrencer.

Kendte skønhedsdronninger

Skønhedskonkurrencernes store udbredelse betyder også, at der er et hav af kendisser, der kan skrive vinder af en skønhedskonkurrence på deres CV. Oprah Winfrey, Halle Berry, Sarah Palin, Sharon Stone, Hilary Duff, Eva Longoria og Selena Gomez er bare nogle af dem.

Udover æren, og muligheden for at repræsentere byen, regionen eller staten i større konkurrencer, er der også ofte pengepræmier og stipendier til vinderne.

Oplev en skønhedskonkurrence

Hvis du vil opleve denne del af Amerika på din næste USA rejse, så kan du følge dette link og finde en oversigt over skønhedskonkurrencer. Du kan søge på både stater og måneder, så du kan finde den der passer bedst til din planer.

https://www.pageantplanet.com/calendar

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close