Seværdigheder

Devils Tower National Monument

Devils Tower er en kæmpe klippe, der rejser sig 386 meter over det omkringliggende område. Klippen, der ligger i Wyoming, blev formet for omkring 50 million år siden, og rejste sig som den står nu for omkring 5-10 millioner år siden.
Præsident Roosevelt deklarerede i 1906 klippen for USA’s første nationale monument.

Fejl i navnet

Klippen har fået sit navn på grund af en oversættelsesfejl. Indianerne kaldte klippen for Bears Lodge eller Bears House, men lederen af en ekspedition til området i 1875 forstod det som Bad God’s Tower, hvilket altså blev til Devils Tower. Der er også sneget sig en grammatisk fejl ind i navnet. Dengang da man deklarerede klippen for et nationalt monument, havde man glemt apostrofen i navnet, og siden da er det blevet skrevet uden apostrof.

Devils Tower er et meget helligt sted for flere indianske stammer. Ifølge indianske overleveringer blev en gruppe af små piger jagtet af et par enorme bjørne. For at slippe fra bjørnene klatrede pigerne op på en sten, og bedte de højere magter om hjælp. Deres bøn blev hørt og klippen rejste sig. Bjørnene prøvede at klatre op af stenen og derfor siges det at det er bjørnenes klør man kan se afmærket i klippen.

Bestig bjerget

Devils Tower er et meget populært sted for klatrere. Omkring 1-2% af de 400.000 besøgende, der hvert år besøget klippen, klatrer op. Der er 265 meter fra klippens fod til toppen.
Er man ikke helt frisk på at klatre, kan man i stedet opleve området ved at følge The Tower Trail Loop. Denne sti fører rundt om klippen, og er på 2,1 km. The Tower Trail Loop starter ved Devils Tower Visitor Center.

klatre devils tower

Da klippen er et helligt sted for indianerne, har man indgået et kompromis, der betyder, at besøgende bliver bedt om at afholde sig fra at bestige klippen samt gå rundt om den i hele juni måned.

Devils Tower ligger ca. 2 timers kørsel fra Mount Rushmore og Crazy Horse Memorial.

Devils Tower
WY-110
Devils Tower, Wyoming 82714

https://www.nps.gov/deto/index.htm

Tags

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Close