Bisonoksen

I 2016, mens han stadig var præsident, underskrev Barack Obama et lovforslag, der gjorde bisonoksen til et nationaldyr, på samme niveau som den amerikanske hvidhovedet havørn.
Æren tilfaldt bisonoksen, på grund af den store historiske, økonomiske, biologiske og kulturelle betydning den har haft, både for indianerne, men også i den senere opbygning af USA.

Fra 60 millioner til 300 stk

Bisonoksen har altid været ekstrem vigtig for indianerne. De spiste kødet, og fik tøj og husly ved at forarbejde skindet. Der var ca. 60 millioner bisonokser i Amerika, før europæerne kom til, men de mange pelsjægere, og USA’s strategi om at udrydde indianerne og gøre plads til de europæiske tilflyttere, gjorde at bestanden kom helt nede på 300 individer i 1890’erne. Heldigvis fik man igangsat et redningsforsøg i tide, og i dag er der omkring 500.000 bisonokser i USA.

Bisonoksen er det største landlevende dyr i Nordamerika. De kan veje op til et ton, og kan blive 3,5 meter lang og 2 meter høj. De bliver typisk mellem 12 og 15 år. Bisonoksen er drøvtygger og lever hovedsageligt af græs. De er gode svømmere og kan hoppe forholdsvist højt. Man skal heller ikke lade sig narre af dens rolige bevægelser, en bisonokse kan løbe op til 64 km/timen.

Bisonokser er et af de farligste dyr man kan støde på i de amerikanske nationalparker. Hvis de føler sig provokeret eller truet, angriber de mennesker. Mere end 3 gange så mange er blevet såret i et møde med en bison end med en bjørn i nationalparkerne. Så længe man holder sig på afstand og tager sine forholdsregler sker der dog sjældent noget.

Et oplagt sted at se bisonokser er Yellowstone National Park, hvor der i dag lever omkring 6000 bisonokser.

Læs mere om Yellowstone National Park her.