AttraktionerSport
Benzin i blodet? Se et NASCAR motorløb
For mange er det en drengedrøm at se motorløb i USA. National Association for Stock Car Auto Racing – eller bare NASCAR, er en af verdens største og mest folkelige motorsportsbegivenheder. Det afvikles i USA, og på de største baner er der plads til mere end 175.000 tilskuere!
1500 løb om året
Banen er rund, og tilskuerne bliver placeret rundt om anlægget, så man har godt udsyn til bilerne, der suser forbi. De største og mest prestigefyldte løb afvikles på den legendariske bane Daytona i Florida, men der køres NASCAR i 39 forskellige delstater. Der findes mere end 100 forskellige motorbaner til NASCAR, og der afvikles over 1.500 løb om året, så det burde kunne lykkedes at se motorløb i USA på ferien.
En dag med NASCAR motorløb er rimelig billig i hvert fald i forhold til andre store sportsbegivenheder i USA. Priserne starter på omkring $60, og da der lukkes utrolig mange mennesker ind, så er der i sagens natur også mange billetter i omløb.
I USA køres der også et enkelt Formel 1-løb. Her skal man være heldig, hvis man skal sikre sig en billet. Løbet køres i Austin, Texas i slutningen af oktober.
Find billetter til Nascar hos TicketMaster.
Der er intet sted i verden, hvor man er så bidt af sport som i USA. Så selvom man måske ikke helt deler begejstringen for de forskellige sportsgrene, så må man endelig ikke snyde sig selv for at opleve en af de store sportsbegivenheder. Det er her, man møder den almindelige amerikaner, og falder i snak med det yderst snakkesalige folkefærd. Læs mere om hvordan man kommer med til nogle af de andre sportsbegivenheder i USA her.